'Løvens hule'-deltager om sjofel joke: Den satte os i dårligt lys

Jakob Risgaard er kendt for at komme med hurtige og kvikke bemærkninger, og i aften var ingen undtagelse.

Investorerne bader ofte i smagsprøver og gaver fra de forskellige iværksættere, som vover sig ind i 'Løvens hule'. Her til aften havde tre unge mænd medbragt et par special designede sko til hver af løverne fra deres virksomhed Errant.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Martin Hedegaard fortæller om tiden i og efter ‘X Factor’.... 

LÆS OGSÅ: DR klar til ottende sæson af 'Løvens Hule': Søger nye iværksættere

Gaven faldt i god jord hos alle løverne, men Jakob Risgaard havde lige en lille sjofel bemærkning.

'Det er sjovt, at I kun tror, at jeg bruger størrelse 42. Der er jo sammenhæng mellem forskellige kropsdele... Jeg bruger størrelse 48. ', sagde han kækt.

Og den joke havde iværksætterne set komme.

- Inden vi gik ind foran løverne, havde vi snakket om, at der ville komme en eller anden form for sjofel joke.

LÆS OGSÅ: Teitur tiltalt for voldtægt

Selvom de tog joken med et smil, var de stadig lidt betænksomme efterfølgende.

- Vi håber ikke, at folk tror, at vi ikke havde forberedt os på grund af joken. Den fik os til at se lidt dumme ud, men vi havde altså gjort vores fodarbejde, forklarer Christian Fuglsang, som sammen med Rasmus og Mads, står bag sneakerbrandet.

- Vi spurgte produktionen, om de havde mulighed for at skaffe løvernes skostørrelser. Så fik vi en lille liste med løvernes størrelser, uddyber Christen, som også tvivler på graden af sandhed i Jakobs joke.

- Jeg tvivler på, at Jakob bruger 48, men det var en sjov joke. Folk med hans kropstype bruger normalt 42-43. Det gør jeg også selv, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Oliver om utroskab: Hård og ubehagelig tid

De tre unge mænd løb med en investering fra Christian Arnstedt. Han bød 400.000 kroner for 20 procent af virksomheden.