Løkkes rørende tak til familien: Hårdt for børnene - Her & Nu

Løkkes rørende tak til familien: Hårdt for børnene

Den tidligere statsminister er imponeret over, at hans tre børn endnu står op efter den modstand, de har mødt ved at have den far, de har.

Af Nikolaj Vraa - 23. september 2020 kl. 19:52

Det var familien og de rigtige venner, der kom og fejrede Lars Løkke Rasmussen, da han sidste mandag udgav sine erindringer, ”Om de fleste og det meste”. Den tidligere statsminister og formand for Venstre er blevet lagt på is af partiets ledelse, efter han i bogen gentager sin velkendte idé om et samarbejde med De Radikale.

– Da jeg skrev bogen, havde jeg overhovedet ingen fornemmelse af, at jeg var i konflikt med mit parti. Det kan man så tro på eller lade være, men det havde jeg virkelig ikke, lød det fra den 56-årige politiker, der i bogen også lufter tanken om at søge nye, politiske græsgange fordi han ikke duer ”til at være halvt med”.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Linse på helt perfekt date

– Sólrun har været hos mig mange gange gennem årene og sagt, kan du ikke droppe det der politik. Og sjovt nok, da der skete de ting i Venstre sidste år, så er hun mere kampberedt, end jeg er. Nok fordi hun er færing og har en stærk sans for retfærdighed og ordentlighed. Hvis man spørger hende lige nu, ville hun nok sige, at jeg skulle samle handsken op og komme igen.

Kirsten Lehfeldt, 67, købte adskillige eksemplarer, som Løkke signerede. (Foto: Anthon Unger)

Ved receptionen på Toldboden i Københavns Havn sendte Lars Løkke Rasmussen en enorm tak til sine børn Bergur, Lisa og Símun. De har betalt en meget høj pris for hans karriere. Både fordi han har været fraværende, og fordi mange har har en mening om ham.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Hannah Melissa i vild forvandling

– Jeg har trukket enorme veksler på min familie. Især da Bergur var lille. Sólrun er fra Færøerne og siger, at det er ligesom en sømandsfamilie. Farmand er maskinmester på en trawler og sejler ud og er væk i 14 dage. Jeg kom jo hjem hver aften men først, når Bergur var lagt i seng og gik igen, inden han stod op. Så når jeg kom hjem fredag, så var det sådan: ”Hvem er den mærkelige mand”. Så måtte jeg kæmpe hele weekenden for at få reetableret forholdet til den tre-fire årige dreng. Så var alt godt, og så fes man afsted igen, fortalte Løkke, der altid har indraget børnene, når der været dumme forsider.

Sólrun med familiens Nova Scotia Duck Tolling Retriever hunde, Frida og Beauty. (Foto: Anthon Unger)

– Hvis der var en lortehistorie på vej, har vi altid talt om det derhjemme, inden den kom. Også selv om de måske var for små til at forstå, hvad det gik ud på. Det har vi altid haft en åbenhed omkring. Også at vise børnene, at vi kan blive kede af det og for at nuancere det. ”I morgen kommer der en frygtelig historie om far, men så dumt et svin er han alligevel ikke”.

LÆS OGSÅ: CHOK: Kia og Walid går hver til sit

Modvind for børnene

Det værste for Lars Løkke Rasmussen er dog den hårde medfart, børnene har fået, fordi nogen har været uenige med ham.

– Mine børn har fra tid til anden været underlagt et pres, som jeg ikke selv har kunne gennemskue, mens det stod på. Og nogle gange først har hørt om bagefter. Når folk har råbt efter dem på stationer eller andet i en slags krig mod mig. At mine børn står op endnu, synes jeg er fantastisk, sagde han og sendte en stor ros til Sólrun.

–  Det må være deres mors fortjeneste.

Første oplag af Lars Løkkes bog på 7.000 eksemplarer blev udsolgt på udgivelsesdagen.

Fiskeren John-Anker Hametner Larsen fra Thyborøn, der i Ekstra Bladet blev kendt som en af Danmarks “kvotekonger”, var også blandt gæsterne ved receptionen. Han har tabt 32 kilo på ni måneder. – Der skulle ske noget. Det er ikke sygdom. Nok nærmere for at undgå, det skulle komme, fortalte John-Anker, der spiser en diæt af alt godt fra havet. – Godt med fisk, hummer, skaldyr og krabber. Det virker, sagde han med et smil. (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: Sådan bliver Caroline og Davids nat smadret