Loay er stolt: Jeg turde noget, andre ikke gjorde

Loay får stor anerkendelse for især én del af sin færd i ekspeditionen.

Da Loay røg ud som den første i finalen, kaldte Jakob Kjelbjerg ham for indbegrebet af social begavelse. Det er nogle ord, Loay er stolt af, ligesom han er stolt over, at han kunne bevare sig selv hele vejen igennem ekspeditionen.

LÆS OGSÅ: Har du også undret dig? Sådan klarer deltagerne tandbørstning og menstruation i 'Robinson'

Men der er især én side af ham selv, som Loay er ekstra stolt af at have vist frem på tv. For nok har han ikke vundet dyst efter dyst, men han har vundet stor respekt for især én ting.

- Jeg er ekstremt beæret over, at jeg kunne få lov til at bede, og folk tog det ikke akavet, at jeg skulle bede og så videre på ekspeditionen. Også i forhold til tv-seerne - der er ekstremt mange, der har klappet mig på skuldrene, fordi jeg har turdet at vise, at jeg kunne bede offentligt og på tv, fortæller Loay og tilføjer:

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefrue’ sammen med Bendtner

- Og det ved jeg, at mange muslimer ville have gemt det og gjort det for sig selv, for de er bange for, hvordan resten af danskerne ville tage det. Så det er nok en af de bedste ting, jeg har gjort på ekspeditionen, det er, at jeg har turdet at praktisere min religion også på åbent tv.

LÆS OGSÅ: Efter Hugos død: Nu dropper de Helmig

Ingen tillid i alliancen

Loay mødte stor forståelse hos de andre deltagere, og der er ingen tvivl om, at Loay har været en vigtig del af holdet. Derfor var de andre også berørte, da Loay skulle hjem, og han fik ikke kun pæne ord med på vejen fra Jacob.

LÆS OGSÅ: Afslører hemmelig aftale bag kameraet i ‘Robinson’

- Det betyder bare ekstremt meget, for der er mange, der ændrer adfærd hen ad vejen, når man er presset. Så derfor er det en kæmpe cadeu, når folk kaldrer mig loyal og kalder mig en holdspiller. Det var præcis det, jeg kom efter, da jeg rejste afsted til Malaysia.

- Jeg var en holdspiller hele vejen igennem. Emil, Mikkel og David havde ikke nogen tillid til hinanden. Så det var nok min fortjeneste, at vi kom videre sammen os fire. For der var ikke noget tillid mellem de tre til at starte med.

LÆS OGSÅ: Hugo Helmigs søster: Det har været et mareridt

Loay blev limen i fyrenes alliance, og han er taknemmelig for, at han ikke mistede sig selv og blev modbydelig på noget tidspunkt. Derfor føler han også, at han fik, hvad han kom efter - bortset fra, at han ikke vandt 'Robinson Ekspeditionen'.

Tæt på at give op

Det der kom mest bag på Loay var, hvor stort savnet til hans børn var. Det havde han ikke forudset, og det gjorde, at han hen ad vejen mistede noget af sin kampgejst.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche deler svær besked

- Jeg var op til flere gange parat til at smide håndklædet i ringen, det var ikke maden og sulten, men mine børn de slagtede mig i forhold til mit savn, fortæller Loay og fortsætter:

- Jeg blev rigtig træt oppe i hovedet og ville gerne hjem til mine børn. Jeg var godt brugt i hovedet, og når man har sit hold i ryggen, så kæmper man ikke for samme overlevelse, for man ved, man ikke er udsat.

LÆS OGSÅ: Sofie-Mai og Oliver er gået fra hinanden

Loay kæmpede dog til det sidste, men rejsen endte altså med en femteplads i årets ekspedition.