Liv Martine og manden Mads (Foto: Michael Stub)
Liv Martine og manden Mads (Foto: Michael Stub)

Liv Martine har født

Liv Martine og manden Mads blev torsdag den 22. oktober forældre.

Liv Martine, vinder af 'Den store bagedyst', har gået stille med dørene i forhold til sin graviditet, som hun først offentliggjorde den 15. juli, hvor det kom frem, at hun var langt henne, men hun ville ikke fortælle offentligt, hvornår hun havde termin. I torsdags den 22. oktober fødte Liv Martine en velskabt dreng.

-  Intet kan nogensinde overgå det, der skete på denne helt særlige dag. Du kom til verden! Vores lille fine, velskabte dreng. Jeg kan ikke skrive dette uden at blive ubeskrivelig rørt. Han er det smukkeste, mest rolige, opmærksomme, fantastiske, lille menneske, skriver Liv Martine på Instagram til et billede, hvor den stolte far bærer liften fra hospitalet.

LÆS OGSÅ: Liv Martine er gravid: Jeg er langt henne

- Han har Mads’ læber, min næse, Mads’ mørke hår, mine kinder, Mads’ rolige sind og samtidig min enorme utålmodighed. Jeg er fuldstændig forelsket i livet på ny, skriver Liv fortsat.

Liv Martine forstår ikke, hvorfor hun og Mads ikke er blevet forældre før nu.

- Det er det vildeste nogensinde. Mads er den absolut bedste far, hvilket jeg aldrig har været i tvivl om. Men at se ham sammen med vores dreng, det er følelser, der ikke kan forklares. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden mine to drenge! Jeg har aldrig oplevet så stærke følelser før.

LÆS OGSÅ: Kærlighed i ’Den store bagedyst’: Wissam førte os sammen

Liv Martine fortæller også, at det ikke er meget søvn, hun får, men det er ikke, fordi babygråd holder hende vågen.

- Jeg ligger bare og kigger på det lille menneske, vi har bygget. Jeg hulker om natten af lykke! Det er følelser, der er så store, at de næsten er svære at rumme. Jeg er det lykkeligste menneske i denne verden - vores fine oktober barn, skriver den nybagte mor fortsat.

LÆS OGSÅ: Lars ramt af blodprop: Løb sig tilbage til livet

Realityportalen forsøger at få en kommentar fra Liv Martine.