Lisbeth og Ralf kæmper for børnene: Har vundet første runde

Børnene frem for alt, sådan har de fleste familier det, og så kæmper man gerne.

Hos familien Østergaard fylder ishockey en del, og lige i øjeblikket fylder det en hel del, for politikerne i Tårnby kommune har valgt at lukke den lokale skøjtehal, hvor Lisbeth Østergaard og Ralf Østergaard Christensens to børn, Viggo og Carlo, spiller ishockey.

Familien var derfor i går til deres første demonstration.

- Vi fik oplevet, hvor stærkt sammenholdet er indenfor hockeyverdenen, da der kom støtte fra de fleste andre klubber omkring os og endda klubber fra Jylland også! Til daglig kæmper vi mod hinanden på isen, og i går stod vi på samme side for at bevare isen, skriver Ralf i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: CHOK: Dansk 'MasterChef'-deltager er gået bort

Og kampen betaler sig.

- Tænk sig at det endda gav et foreløbigt positivt resultat, idet politikerne i går bestemte at udskyde lukningen af skøjtehallen til april 2023, hvor vi så i mellemtiden kan planlægge alternativer til løsningen fremadrettet, skriver Ralf, der takker Tårnby Kommune for at udskyde lukningen.

- Vi håber fortsat på en positiv fremtid for vores klub.

LÆS OGSÅ: NU SKER DET: Nyt vildt realityprogram med Mads Steffensen i spidsen

Se billeder fra demonstrationen herunder: