Linse og Kira langer ud efter Kongehuset: Stop!

De to kendiskvinder er langt fra imponerede over, at Kongehuset stadig går på jagt.

HER&NU kunne forleden afsløre, at både prins Felix, 16, og Nikolai, 19, nu har fået jagttegn. Det er ikke hos alle, at det falder i god jord, at den næste generation af kongelige er klar til at smide geværet over skulderen og jage dyr i landets skove.

Den inkarnerede dyreforkæmper Linse Kessler er således ikke imponeret over, at stafetten gives videre.

LÆS OGSÅ: Linse om veganer-drøm: Den skal væk, men …

– Vi lever i stenalderen, når nogle kan blive så glade over at gå ud og skyde dyr. Det burde være forbi med det, siger Linse Kessler til HER&NU.

Og det skyldes ikke, at hun er ude efter de kongelige.

– Jeg elsker dem. Jeg synes bare, det er stenalder. Ellers er Margrethe nummer ét med alt, og jeg elsker hende. De har bare ikke set lyset, lyder det fra realitystjernen.

LÆS OGSÅ: CHOK: Geggo og Cengiz trækker stikket

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.

LÆS OGSÅ: Enkedronningens største sorg: Et liv uden kærlighed

Drop jagt og start til zumba

Hun har en klar opfordring til de kongelige.

Det skal være slut med kongejagter, hvis det står til Linse Kessler og Kira Eggers. Billedet er fra en kongejagt i Grib Skov i 2015. (Foto: Uffe Kongsted)
Det skal være slut med kongejagter, hvis det står til Linse Kessler og Kira Eggers. Billedet er fra en kongejagt i Grib Skov i 2015. (Foto: Uffe Kongsted)

– De skal bare stoppe det. Man kan gå til zumba i stedet for. Der er masser af fritidsinteresser, man kan dyrke i stedet.

Hun giver heller ikke meget for påstanden om, at jægerne blot holder bestanden af dyr nede og dermed forbedrer dyrenes forhold.

– Det er en gammel sang med bestanden. Og der er andre jægere, der kan stå for det. Det behøver vi ikke de kongelige til. Det er smadderærgerligt, at de gør det, mener Linse.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim om flytningen til Paris: Sådan reagerede Dronningen

Opbakning fra Kira Eggers

Veganeren Kira Eggers er helt på linje med Linse.

– Jeg er ikke fan af jagt og slet ikke, når det formodentlig er for underholdningens skyld. Men det er vel indoktrinering fra resten af Kongehuset og deres generelle triste syn på dyr. Alene Margrethes vanvittige brug af pels er brækfremkaldende. Og hvad vil de skyde?

Udsatte fasaner? Elefanter? Der er ikke noget jagt i at skyde udsatte fasaner fra et jagttårn, siger Kira Eggers til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Geggo bliver forfatter

Som Linse giver hun ikke meget for de argumenter, jægerne bruger om bestandene.

– Nogle steder er det nødvendigt. I Thy blandt andet og sikkert mange andre steder. Jeg finder det bare uetisk at opdrætte fasaner til det ene formål at skyde dem.

- Desuden finder jeg det også besynderligt, at respekten for dyrene ligger så lavt, at de skal fremvises som trofæer. Det er uværdigt, og for prinserne handler det ikke om at holde bestanden nede, men om en underlig trang til at slå ihjel og stolt vise det frem for alle der vil se det, lyder det fra Kira.

LÆS OGSÅ: VILD PRIS: Det koster det at holde bryllup på Geggo og Cengiz’ slot

I klippet herunder kan du se øjeblikket, hvor Linse prøvede vegansk mad, der absolut ikke faldt i hendes smag - til Cengiz' store morskab.

LÆS OGSÅ: Didde åbner op efter bruddet med Sonny: Sådan er vores forhold i dag