Linse og Geggo forsonet efter uvenskab
Geggo og Linse skal stå ansigt til ansigt, og det gør dem begge nervøse.
I 'Familien fra Bryggen' har man i sidste del af denne sæson fulgt Geggo og Linse hver for sig, og det er der en god grund til. De to har nemlig været uvenner i en sådan grad, at de slet ikke var på talefod i en længere periode.
Men nu er det blevet tid til at forsones og få snakket tingene igennem, og det kan man se i aftenens afsnit af programmet, som også er det sidste i denne sæson og måske nogensinde. Det er nemlig blevet meldt ud, at programmet holder pause på ubestemt tid, så det vides ikke, om det vender tilbage igen.
I aftenens afsnit mødes Geggo og Linse så for at tage konfrontationen, og her kommer man ind under huden på dem begge og ser, hvor forskellige de i virkeligheden er.
LÆS OGSÅ: Cengiz åbner op om uvenskab i ‘Familien fra Bryggen’
De ønsker stadig ikke at fortælle, hvad de blev uvenner over, selvom det ikke er særlig spændende, understreger Linse, men det lader til, at de får klinket skårene, for i går og i forgårs kunne man følge de to i Knuthenborg, hvor de overnattede sammen. Så det ser ud til, der er en lykkelig slutning.
Få en forsmag på konfrontationen i klippet øverst i artiklen og herunder.
LÆS OGSÅ: Linse indrømmer: Jeg savner at være i fængsel