Linse klar til kamp: Vil kæmpe for dyrene i Spanien

Flere har advaret Linse, men når det handler om dyrene, så er hun ret ligeglad med, at hun måske lægger sig ud med de forkerte.

Linse har forladt Bryggen til fordel for de varme himmelstrøg på Costa del Sol i Spanien, hvor hun i slutningen af marts måned åbnede sit eget bed & breakfast. Selvom mange ting har ændret sig i Linses tilværelse efter flytningen til Spanien, så er der ingen ændring i Linses kærlighed til dyr, og hun er klar på at kæmpe for dyrene i Spanien.

– Her i Mijas, som jeg i øvrigt synes er noget af det smukkeste på denne her kyst, hvor jeg har været rigtig meget, der er marokkanere. De har været her i hundrede år med deres æsler og heste, som turister kan ride på. De lejer dem ud. Dyrene er tynde og udmagrede. De får ikke vand, de slår dem, og de råber ad dem. Det er helt forfærdeligt, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Linse forklarer: Derfor er Moppers urne med i Spanien

Linse er allerede med i en aktivistgruppe i Mijas, som kæmper mod marokkanerne og deres dårlige behandling af dyrene.

– Folk har advaret mig. Nu driver jeg jo virksomhed hernede, og der er det ikke så smart at stikke næsen for langt frem, hvis de bliver sure. Men nu er det altså Linse, der er kommet til Spanien. Det vil jeg sgu skide på. Jeg kan godt tæve et par marokkanere, og jeg kan også godt stjæle et par af deres dyr, siger Linse.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT: Skulle Geggo og Cengiz have været med Linse i Spanien?

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Realityportalen har besøgt Linse i Spanien