Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Linse Kessler har trukket stikket: Pause fra 'Familien fra Bryggen'

Linse holder pause fra 'Bryggen'-optagelserne, og det er hendes første ferie i flere år.

Efter at hendes liv har været én lang optagelse i de seneste tre-fire år, har Linse Kessler nu valgt at trække stikket og nyde livet lidt, uden konstant at have et tv-hold efter sig til at forevige hver en bevægelse til det populære program ”Familien fra Bryggen”.

– Jeg holder fri fra optagelserne lige nu og hygger i stedet med hundene. De seneste fre-fire år har jeg ikke haft andre pauser end en uge her og der, men det er ikke nok. Ikke når det skal være ægte, siger Linse til HER&NU.

LÆS OGSÅ: STORT DRAMA: Iskold luft mellem Linse og Gustav

Det er længe siden, hun har haft så lang en pause.

– Det er nok første gang, jeg har haft fri så længe, men jeg havde brug for det og produktionsselskabet kunne godt forstå det. Mit hoved kunne ikke mere, siger Linse.

LÆS OGSÅ: Linse slår fast: Derfor skal jeg ikke have kæreste

Hun har dog ikke booket en rejse til sydens sol, selvom der skal arbejdes på hudfarven.

– Ferie er at være på Bryggen sammen med hundene. Så jeg skal ikke på ferie. Nu kan jeg tage solarie og få ordnet hår. Alt det, jeg ikke når til daglig, siger hun.

LÆS OGSÅ: Linse afslører: Her er min mening om Diddes kæreste

Juleshow med familien

Linse Kessler har i lang tid turneret med sit talkshow. Det er i december sat i bero, fordi hun nu går i gang med et nyt jule-talkshow sammen med datteren Geggo og svigersønnen Cengiz.

– Det er første gang, vi arbejder sammen på den måde og de er begge to pissegode. Showet bliver mere børnevenligt med julemand og den slags og så besvarer vi selvfølgelig også spørgsmål fra salen, som jeg plejer, siger Linse, der tidligere har brugt datteren og svigersønnen som hemmelige gæster i sit almindelige talkshow.

LÆS OGSÅ: Linse om sin sommerhusgrund: Jeg har mistet lysten til at bygge

– Jeg tror, det bliver skideskægt, siger Linse.

De seks show, der holdes i Jylland, på Fyn og på Sjælland, er stort set udsolgt allerede.

LÆS OGSÅ: VILDT! Så mange penge har Linse brugt på skønhedsoperationer