Linse jubler: Jeg har fundet en mand - Her & Nu

Linse jubler: Jeg har fundet en mand

‘Familien fra Bryggen’-stjernen har slået kløerne i en mand, som hun skal bruge til noget helt særligt.

Af Emilie Holm Egebro - 27. marts 2017 kl. 19:25

Det er længe siden, vi har hørt noget til Linse Kessler og kærligheden. I oktober afslørede ‘Familien fra Bryggen’-kendingen, at hun tidligere på året havde haft sex med en fyr, men bortset fra det levede hun i cølibat.
Hun fortæller nu, at hun stadigvæk ikke har fundet sig en kæreste, men at hun til gengæld har skaffet sig en mand, som skal bruges til noget helt særligt.
– Jeg har fundet en mand, der vil gå til dans med mig. Det er sådan, jeg gør det. Jeg vil gerne gå til noget dans, hvor man danser rigtig tæt, og så hører der selvfølgelig en mand til. Og han skal være hetero, så det kunne ikke være moster Niller, afslører Linse og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Lysten er væk hos Linse: Ingen sex i over et år
– Jeg kan ikke fortælle, hvor jeg har fundet ham, da det måske er noget, der skal være med i ‘Familien fra Bryggen’, og jeg ved faktisk heller ikke selv så meget om ham. Jeg ved bare, at han høj, flot og glad. Det er kriteriet. Jeg har faktisk heller ikke mødt ham endnu. Jeg har bare spurgt ham, om han ville have lyst til at gå til dans, og det ville han gerne.
LÆS OGSÅ: Linse: Sex betyder ikke noget særligt for mig lige nu
35 år er no go
Linse indrømmer, at hun godt kunne tænke sig en sød kæreste engang i fremtiden. Hun leder dog ikke decideret efter en, da hun ikke altid føler, hun har tid til det. Derudover har hun også en klar holdning til mandens alder.
– Jeg har altid godt kunne lide mænd, der er lidt yngre end mig selv. Det skal dog ikke være for meget, for så føler jeg mig gammel. For mig er 35 år for ungt. Mange mænd i den alder har ikke fået børn endnu, og så ved man, at på et tidspunkt, vil de gerne have et barn. Det er jeg altså blevet for gammel til, forklarer Linse.
LÆS OGSÅ: Linse: Sådan har jeg det med, at Cengiz har friet til Geggo
LÆS OGSÅ: Geggo om det store frieri: Jeg anede ikke, at Cengiz var så romantisk
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.