Linse får hår(d) kritik: Du er grim

Alba er ikke lige så begejstret for mormors hår, som hun selv er.

Det var ikke alle, der tog lige godt imod Linse Kesslers nye look, efter at hun havde foretaget et drastisk indgreb i hårpragten. Barnebarnet Alba på fire år var blandt de hårdeste kritikere. - Hun synes, jeg er SÅ grim. Vi lavede en Facetime, og så sagde Alba: ”Åh nej, jeg går. Jeg kan ikke lide hendes hairstyle”. Men forleden spurgte jeg, om det var slemt. ”Nej, mormor, jeg kan godt lide dit hår nu”. Men hun mener det ikke. Hun er bare venlig, siger 54-årige Linse til HER&NU og tilføjer, at hun stik mod forventning ellers kun har fået positive tilkendegivelser fra folk. LÆS OGSÅ: Chokeret Cammilla ser sig selv i programmet: Jeg underkastede mig fuldstændig

Håber på mere babysitting

Datteren Geggo har netop født sit andet barn, endnu en pige, men gør sig ikke håb om babysitning foreløbig. - De er ikke de store udlånere. De passer deres børn selv. Jeg skal virkelig lave planer for at få lov. Men jeg tror, jeg får lov at låne Alba lidt mere nu. Og hun elsker at være sammen med mig. Hun ringer 50 gange om dagen, og så sender vi hjerter til hinanden, fortæller den stolte mormor til to. LÆS OGSÅ: CHOK: Linse på skadestuen midt i optagelserne LÆS OGSÅ: Ærlige Janni: Det er anderledes at blive mormor end farmor