Linse afslører: Ramt af stress

Linse Kessler har oplevet stress på egen krop og var nødt til at søge læge.

Det er ikke mere end fire uger siden, at 'Familien fra Bryggen'-stjernen Didde Skjelmose åbent og ærligt fortalte at hun havde fået stress, som nu også har udviklet sig til en depression. Men Didde er ikke det eneste medlem af 'Familien fra Bryggen', der har det svært, også Linse Kessler, 55, er ramt af stress, det skriver BILLED-BLADET.

- Jeg fik stress for nogle måneder siden. Rigtig, rigtig slemt. Jeg vidste slet ikke, det var stress. Jeg har troet, at det var et ord, man brugte, når man havde for meget at se til. Men jeg fandt ud af, det var stress, fortæller 55-årige Linse Kessler til BILLED-BLADET.

LÆS OGSÅ: Linse indrømmer: Jeg savner at være i fængsel

Linse, der altid sprudler af god energi, blev nødt til at søge læge, og i dag er hun ude på den anden side. Dog er hun nødt til at sætte nogle begrænsninger for sig selv, så stressen ikke vender tilbage.

Følg Linse Kessler og resten af 'Familien fra Bryggen' i aften kl. 20.00 på TV 3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: Cengiz åbner op om uvenskab i ‘Familien fra Bryggen’