HOT NEWS: Linse åbner Bed & Breakfast i Spanien

Efter Mopper døde, besluttede Linse sig for at udleve sin helt store drøm, derfor er hun nu flyttet til Spanien, og inden længe kan du komme med.

Endelig afslører Linse Kessler, hvad hun har gået og lavet de seneste mange uger i Spanien, og det vil nok komme bag på de fleste. Nu vil Linse nemlig udleve en af sine største drømme. Derfor har hun åbnet sin egen Bed & Breakfast i Mijas i Spanien.

- Drømmen har jeg haft, siden jeg var i slutningen af tyverne, men jeg kunne ikke forlade Mopper, hun ville ikke flyve. Så gik Mopper bort, og jeg havde en snak med Fremtids Peter om min drøm, og han sagde: Er det, hvad du vil? Gu' vil jeg så, sagde jeg, og nu er det blevet en realitet, skriver Linse på sin hjemmeside og fortsætter:

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Kylie Jenner har født

- Vi er allerede flyttet her ned og er ved at gøre klar med de sidste ting, og inden længe kan du få muligheden for at komme ned og holde ferie på mit B&B, vi har en super dejlig villa med pool, hottub, 8 fantastiske værelser og en sød spansk dame, der hjælper os med at lave en lækker morgenbuffet til gæsterne.

Stedet hedder Linses Bed & Breakfast og ligger tæt på badebyerne Fuengirola, Torremolinos og Benalmadena. Linse bor der nede og kommer til at være på hotellet de fleste dage. Men selvom det er hendes store drøm, så har det ikke været en helt nem beslutning for den ellers så seje Brygge-dame.

LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til det? Geggo i vild forvandling til ZULU Awards

- Mange vil nok tænke, hvordan jeg kan rejse fra min familie, og det har også været svært, men de kan hurtigt flyve her ned og komme lige så tit de vil, og heldigvis har vi jo Facetime, som vi bruger hver dag, skriver Linse på hjemmesiden.

Læs mere om projektet, se billeder af hotellet og se, hvordan man kan booke et værelse hos Linse HER.

Følg Linses Bed & Breakfast på Facebook HER.

LÆS OGSÅ: Gggo og Cengiz: Linses planer i Spanien er sindssyge