Linette efter 'Luksusfælden': Afsoning udsat

Eksperterne fra 'Luksusfælden' blev udfordret ekstraordinært, da Linette fra Falster viste sig at have en milliongæld samt et fængselsophold hængende over hovedet.

Den 20. april skulle Linette have påbegyndt afsoningen af en dom på syv måneders fængsel efter brandstiftelse af egen bil med følgeskader på en garage. Opholdet i fængslet er imidlertid blevet udsat på ubestemt tid på grund af corona-situationen.

- Jeg er ude i friheden, så længe det varer, siger hun til Realityportalen med sin elskede lille Chihuahua 'Houdini' i armen. Motivet til gerningen står stadig hen i det uvisse, men det havde slået klik, fortalte hun i aftenens afsnit af 'Luksusfælden' på TV3, hvor eksperterne Kenneth Hansen og Carsten Linnemann blev udfordret med henblik på at udrede den 44-årige sosu-assistents økonomiske problemer kombineret med et kommende fængselsophold.

LÆS OGSÅ: CHOK! 'Luksusfælden'-eksperterne til Linette: Du skal i fængsel

Oprindeligt havde Linette fået en dom på syv måneders betinget, der kunne være afviklet ved 150 timers samfundstjeneste. Men det misligholdt og ignorerede hun i svær grad, så dommen blev omstødt til ubetinget fængsel, hvoraf hun kommer til at sidde de to tredjedele af.

Linette og hendes hund. (Foto: Privat)
Linette og hendes hund. (Foto: Privat)

- Ingen synes, det er fedt at skulle i fængsel, men nu har jeg indstillet mig på det, siger Linette, hvis lille hund i mellemtiden bliver passet af den yngste af hendes to sønner på henholdsvis 24- og 22 år.

LÆS OGSÅ: Linse sætter ord på: Sådan sagde vi farvel til Jytte

'Luksusfælden' måtte fra start konkludere, at Linette generelt ignorerede de fleste af sine problemer frem for at løse dem.

- Det har jeg taget ved lære af, og i dag forsøger jeg at håndtere problemerne med det samme, siger hun, der fældede mange tårer undervejs, da det gik op for hende, hvor slemt det stod til. Blandt andet havde hun et umådeholdent forbrug bestående af 12 dåsecolaer, 12 kopper kaffe og to pakker cigaretter om dagen. Hendes samlede gæld beløb sig til mere end 1,1 mio. kroner, og eksperterne udarbejdede et budget og fik en aftale på plads med hendes kreditorer, som efter planen skal gå i gang efter afsoning og opstart på nyt job. Men uanset vil det tage 23 år, før hun er gælden kvit. Så det er hård kost.

LÆS OGSÅ: Silas Holst åbner online danseskole

- Heldigvis har jeg også muligheden for at søge gældssanering, fortsætter Linette, der siden optagelserne i efteråret er flyttet fra Nørre Alslev til Aalborg-egnen, hvor hun har noget familie, og hvor hun har tænkt sig at starte en ny tilværelse, når hun har afsonet sin straf.

- Det var både godt og ondt at deltage, men jeg prøver at rette ind. Det har været en hård kamp, erkender Linette, der har en rygskade, så hun er kommet på sygedagpenge.

- Det betyder, at jeg skal tænke mig om, når jeg køber ind, erklærer hun videre.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Bagedyst'-deltager skal være far