Line vandt Topmodel

Efter en sej kamp kunne den 18-årige Line ånde lettet op i gårsdagens finale i 'Topmodel', hun vandt nemlig titlen som Danmarks næste Topmodel.

Dommerne lagde ikke skjul på, at det var en hård beslutning, de stod overfor, da de i går aftes skulle kåre vinderen af 'Danmarks næste Topmodel 2012'.  Men efter lang tids diskussion faldt valget på 18-årige Line Rehkopfft fra Odense.

-Jeg føler, at vi allerede hos frisøren lige i starten fik skabt en topmodel. Og så havde vi en pige, som så så interessant ud, at hun bare havde behøvet at stille sig ind foran kameraet basically, sagde Uffe Buchardt, da dommerne diskuterede, hvem der skulle vinde.

Line har igennem konkurrencen væltet flere hundrede piger af pinden. til castingen i Odense mødte Line op og hun fangede casternes interesse fra første sekund.

LÆS OGSÅ: Kan du huske de danske Topmodel vindere?

Sådan så Line Rehkopff fra Odense ud til første casting, FOTO: SBS / Krestine Havemann
Sådan så Line Rehkopff fra Odense ud til første casting, FOTO: SBS / Krestine Havemann

Fra flade sko til Topmodel

Line kom ind i konkurrencen i flade converse-sneakers og med kommunefarvede lange lokker - men efter en helt utrolig makeover steppede Line op fra at være en "almindelig pige fra Odense" til at være potentiel Topmodel, skriver Kanal4 på deres hjemmeside. Og allerede fra starten gik Line efter guldet.

- Jeg vinder fordi jeg er mig selv og jeg er skør og sjov og jeg er frisk og glad og smilende og ja, jeg er altid klar på en udfordring, sagde Line i sit første TV-interview til castingen.

I selve tv-programmet overbeviste Line dernæst dommerne igennem 10 programmer, at det var hende ud af 20 udvate kandidater, der skulle have titlen som Danmarks næste Topmodel! Læs meget mere om Line og de andre Topmodel-kandidater på Kanal4.dk, og hvis du ikke fik set programmet i går, så bliver det genudsendt søndag kl. 20.00 på Kanal4.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.