Foto: Line Sofie/privat
Foto: Line Sofie/privat

Line Sofie: 'Paradise'-forhold er dømt til at gå galt

Et forhold, der starter på hotellet i Mexico er svært at få til at fungere, lyder det fra paradisoen.

'Paradise Hotel 5' endte med smil og sejr for Line Sofie, der sammen med Frederik Lilja delte finalepræmien på 500.000 kroner. Men det var ikke kun en kvart million, som paradisoen kunne forsøde sit liv med. Med hjem til Danmark tog hun nemlig også kæresten Jon Hoffmann.

Men lykken varede ikke evigt mellem de to 'Paradise'-deltagere, som endte med at gå fra hinanden efter et års tid.

- Det var det bedste og sundeste, vi overhovedet kunne gøre for hinanden. Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg dengang flyttede tilbage til København ligeså hurtigt, som jeg overhovedet kunne. For hvis ikke, havde jeg nok ikke mødt den mand, jeg er sammen med nu og tør slet ikke tænke på, hvordan mit liv ville være uden min dejlige søn, Victor, skriver hun på sin blog.

LÆS OGSÅ: Rikke: Jeg arbejder hårdt or min krop

Forholdet var dødsdømt fra start

Line Sofie skriver, at forholdet til Jon allerede fra begyndelsen var dødsdømt. (Foto: Lotta Lemche/TV3)
Line Sofie skriver, at forholdet til Jon allerede fra begyndelsen var dødsdømt. (Foto: Lotta Lemche/TV3)

Line Sofie boede i København, men flyttede hjem til Jon i Aarhus. Hun kendte ikke byen eller menneskene, og hun vidste ikke, om de nye venner var sammen med hende på grund af 'Paradise'-faktoren eller ej. Under alle omstændigheder følte hun sig ikke hjemme i Smilets by, og forholdet til Jon kunne ikke opveje savnet til den danske hovedstad.

- Mit og Jons forhold har altid været dødsdømt! Jeg synes faktisk, at vi havde mange problemer, og vi havde altid mange “snakke”. Det gik virkelig ikke godt, men det har nok også noget at gøre med, at han faktisk var mig utro, kort tid efter vi kom hjem, skriver Line Sofie, der fortsætter:

- Det er ikke noget, nogen ved, kun meget få mennesker i mit liv ved det. Det dummeste jeg gjorde var at “tilgive” ham og blive hos ham. Aldrig gå tilbage til en fuser piger! Det gjorde jo selvfølgelig, at jeg ikke stolede på ham, og det var rigtig svært for mig, når han skulle i byen uden mig, fordi jeg var bange for, at det skulle ske igen. Så allerede fra start af var vores forhold ødelagt, selvom facaden viste noget andet.

'Paradise'-Jeanette afslører: Vi skal have børn

 'Paradise'-forhold har ingen fremtid

Line Sofie mener ikke, at 'Paradise'-forhold har en chance. (Foto: TV3)
Line Sofie mener ikke, at 'Paradise'-forhold har en chance. (Foto: TV3)

Når letpåklædte piger og veltrænede overkroppe slænger sig ved poolen, skal der ikke mange blikke til, før det udvikler sig til flirter og 'Paradise'-kærester. Nogle tager forholdene med hjem til Danmark, men chancen for, at det bliver "til døden os skiller", er lille.

- At blive kærester på et program som 'Paradise Hotel' har nærmest ingen fremtid. 'Paradise Hotel' er en fantasiverden, og man lærer hinanden at kende på et tamt grundlag. Det er klart, at jeg kun skriver ud fra mine egne erfaringer og holdninger, men generelt er der ikke særlig mange forhold, som holder, skriver hun.

Men det er ikke for alle 'Paradise'-forhold, der ender ud i skænderier, når solens varme er væk.

Line Sofie er nemlig imponeret over et par som Anna Due og Martin Hjort, der har skiftet de kulørte drinks i Mexico ud med babysmil og bleer i regnfulde Danmark.

Læs hele indlægget på Line Sofies blog.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Amanda taler ud om sine fremtidsplaner

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.