Line Baun kan ånde lettet op: Frygtede kræft

For et par uger siden mærkede hun en knude i sit bryst.

Line Baun Danielsen kunne ånde lettet op, da hun forleden fik besked om, at knuden i hendes bryst ikke var kræft, som hun først havde frygtet. Hun mærkede for et par uger siden en knude i sit bryst, hvilket sendte chokbølger gennem hende. - Jeg har været i en mental osteklokke med hjertebanken og bekymring, skrev hun således på sin blog om opdagelsen, der resulterede i en hurtig test i hospitalssystemet. I fredags – en uge efter opdagelsen – fik hun svar på, at knuden heldigvis var godartet. - Jeg er så glad og lettet. Der når at gå mange tanker gennem hovedet på de seks dage, jeg ventede. Men jeg er så taknemmelig over, at vi har så effektivt et hospitalsvæsen, siger Line Baun Danielsen til HER&NU. LÆS OGSÅ: Caroline efter programmet: Brød sammen i gråd

Lettet, men udmattet

På Facebook væltede det ind med lykønskninger i kølvandet på nyheden. - Til lykke, søde Line, lød det således fra Jes Dorph-Petersen. På sin blog skrev hun om den forfærdelige ventetid, hvor man kan nå at frygte det værste. - I dag er jeg lettet, men jeg føler mig udmattet, som havde jeg løbet en marathon, lød det fra Line. LÆS OGSÅ: Dronningens dejlige aften: Skønsang med afstand LÆS OGSÅ: Max’ søde kagekur: Jeg tabte mig