Første gang i dansk ‘X Factor’: Endnu en deltager ude

For første gang i den danske ‘X Factor’-historie stemmes hele to deltagere ud på én aften. Derfor har vi netop sagt farvel til endnu en semifinalist.

Af Caroline Grønne Wigdal - 2. april 2021 kl. 22:13

Endnu en håbefuld semifinalist er netop blevet stemt ud af ‘X Factor’, og for Lucca slutter det her.

I første runde sang de fem semifinalister til temaet ‘Horns’, hvor Dan blev stemt ud. Herefter blev hele afstemningen nulstillet, og de sidste fire semifinalister optrådte med en sang mere til ‘The X Orchestra’.

LÆS OGSÅ: Linse tager en tur med Cengiz’ bedste ven

Og nu har seerne igen talt og igen slukket en drøm. Dommerne har ikke haft indflydelse på afgørelsen.

Denne fredag har været ekstra nervepirrende, for ikke nok med at en plads i finalen har været på spil, så skulle hele to semifinalister altså stemmes ud. Det er første gang i dansk ‘X Factor’, at det sker.

Det skyldes, at der i første liveshow ikke var nogen, der røg ud. Men det har deltagerne altså mærket alvoren af her til aften.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-par deler stor nyhed

Skyldes corona

Der har været ændringer i hele udskillelsesforløbet helt fra begyndelsen, da ‘X Factor’ på den måde ville være bedre rustet, hvis nogle af deltagerne skulle få coronavirus. Det skriver TV 2.

LÆS OGSÅ: Realitybabe går ind i politik

– Det har også den fordel, at seerne lærer deltagerne lidt bedre at kende, når ingen ryger hjem i første show. Heldigvis har vi ikke været ramt af coronavirus, og eftersom vi kun kan have tre med i finalen, så skal der to ud. Det har vi hele tiden vidst ville blive en konsekvens, siger underholdningsredaktør Dorte Borregaard. 

Næste fredag gælder det den store finale i ‘X Factor’, som altså er den 9. april.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ægtepar raser: Vi bliver fremstillet som idioter