Leos svære kamp: Undskyld Sussi

Det kan være svært for Leo at holde humøret oppe, men han husker altid at undskylde over for sin hustru.

Den nordjyske duo Sussi & Leo mødte op til Kerteminderevyen med godt humør, til trods for at Leo stadig bøvler med benet og er på krykker. Siden han for fem år siden fik skiftet hoften efter en ulykke, har han været udfordret at store komplikationer – senest er han blevet ramt af bylder.

- Problemet er, at jeg ikke er i form, og der går for lang tid imellem, at jeg kan bruge benet, og så forsvinder musklerne. Men jeg er i gang med genoptræning og prøver at huske at gøre det, siger Leo, 65, til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Linse og Geggo forsonet efter uvenskab

Han indrømmer gerne, at det ikke altid er nemt at holde modet oppe. Heldigvis har han Sussi ved sin side.

- Han kigger bare på mig, når han skal holde humøret højt – men det er klart, der er nogle svære dage ind imellem. Så kommer han dagen efter og undskylder for, at han var lidt ked af det, griner 65-årige Sussi.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Her er grevinde Alexandras nye kæreste

Går bedre tider i møde

Heldigvis har musikeren nu skåret ned på den smertestillende medicin, og han mærker fremgang.

- Det gør stadig ondt, når jeg skal op og ned ad trapper. Men det er blevet bedre, fortæller Leo.

Endnu ved han dog ikke, hvornår han bliver stærk nok til helt at kunne smide krykkerne.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Dennis Knudsen er blevet far for anden gang

- Jeg ville helst have smidt dem i går, siger han.

Alligevel sætter hoften ikke en stopper for sommerplanerne.

- Vi laver en del tv af forskellig slags, men det må vi ikke fortælle endnu. Vi ved ikke, om vi har fået mundkurv på. I løbet af sommeren skal vi lave en masse musik, vi kan jo desværre ikke spille til festivaler, men vi skal spille for få mennesker, fortæller parret.

LÆS OGSÅ: WOW: Så langt er Mathilde Gøhler henne i graviditeten

LÆS OGSÅ: Sada Vidoo skal skilles