Lenny og Melina afslører tidspunktet: Her skal vi være forældre

Der er ikke længe til, at Melina og Lenny har stiftet familie.

Lenny Pihl Christensen er 34 år, men han føler selv, at han inden i er en del år yngre. Alligevel har han nu ramt et tidspunkt i livet, hvor han føler, at han er ved at være klar til at blive far. Og han har endda også fundet hende, som han gerne vil have børn med. Det er den 23-årige Melina Buur, der snart deltager i sit allerførste reality-program, 'Singletown'.

- Vi har talt meget om børn, og det er helt sikkert noget, som sker en dag. Melina er færdig uddannet i marts 2022, og hun vil også rigtig gerne have børn. Så jeg tænker, det er der, vi går efter guldet, forklarer Lenny til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: WOW: Lenny Pihl deltager i nyt, VILDT dating-program

Parret bor sammen i Kalundborg, og Melina er igang med at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. 'Paradise Hotel'-vinderen Lenny har også en plan for, hvad han gerne vil nå på jobfronten, inden han tager hul på familielivet.

- Jeg er lige nu på udkig efter job ved forskellige bosteder her, hvor vi bor, for jeg er god til børn og unge som har problemer socialt, med familien eller bare er havnet i noget skidt - for at sige det, som det er. Jeg har et par forskellige drømme, som jeg vil prøve af først, og når de er ført ud i verden, er jeg klar til at slå mig ned én gang for alle, siger han.

LÆS OGSÅ:Søren Ryges familietragedie: Mit livs sorg

En pige og en dreng

Lenny Pihl har ikke en uddannelse i at arbejde med børn og unge, men han har engang arbejdet på en skole på Nørrebro, og så har han på egen krop mærket, hvordan det er at være ung og komme ud i noget, hvor man har brug for et råd.

LÆS OGSÅ: Didde forklarer uvenskabet med Linse

- Jeg har selv været den hårde tur igennem i mine yngre år, så jeg har meget livserfaring, og så er jeg vanvittig til at tale med de unge og guide dem i de rigtige retninger. Jeg ved, hvad der er rigtig og forkert. Men jeg er også selv ekspert i at tage de dumme valg, indrømmer Lenny.

Blandt hans karrieredrømme er altså også drømmen om at få sine egne børn.

- Jeg vil rigtig gerne have to børn, og det er jeg ret sikker på, Melina også gerne vil. En af hver kunne være lækkert, men så længe de er sunde og raske, så betyder kønnet ingenting, siger han.

LÆS OGSÅ: Klar på mere reality: Nu vender ‘Ex on the Beach’-babe tilbage