Lenny efter brud med Sofie: Tingene har været svære

Lenny Pihl og Sofie Almind danner ikke længere par. Nu taler Lenny ud om bruddet.

Af Cecilie Løwert - 7. november 2022 kl. 18:55

Omringet af hundehvalpe og store smil delte Lenny og Sofie ud af deres hverdag på sociale medier. Men den tid er nu forbi.

I weekenden kunne parret fortælle, at de ikke længere danner par. Over for Realityportalen sætter Lenny Pihl, kendt fra blandt andet ‘Paradise Hotel’ flere ord på bruddet.

LÆS OGSÅ: ‘True Love’-stjerne har fundet kærligheden

– Jeg synes personligt, at tingene har været svære i et stykke tid. Sofie og jeg har haft det rigtig godt i perioder, men vi har nok måtte erkende, at vi vil forskellige ting her i livet, og det er jo også fair nok, siger han.

Lenny peger på særligt én årsag til, at han endnu engang er single.

– Jeg har altid været meget flyvsk og uforudsigelig, hvor Sofie nok mere er meget nede på jorden og lever under faste rutiner og rammer. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det samme og være lykkelig i det, men jeg har også måtte erkende, at jeg er, som jeg er, og det er okay.

LÆS OGSÅ: WOW: Så høj var Lennys promille, da politiet kom

Rejsen mod lykken

Dog er der ingen grund til bekymring, da Lenny forsikrer Realityportalen om, at han har det godt. Nu har han fokus på fremtiden.

– Jeg fortsætter min rejse mod lykken og et bedre liv. Jeg har aldrig været stærkere psykisk, så nu hvor jeg kun skal tænke på mig selv, så er der kun en vej, og det er fremad, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Ærgerlige Christel: Kan ikke se tilbage på minderne

Sofies forklaring

Realityportalen har også været i kontakt med Sofie, der ligeledes bekræfter bruddet.

– Selvfølgelig er der jo sket nogle ting, som gør, at forholdet ikke kan fortsætte, og samtidig har hver sin part sin opfattelse af tingene. Jeg har hverken lyst til at be- eller afkræfte de rygter, der har floreret, men jeg kan fortælle, at jeg er ved at finde et stærkt fodfæste i min nye tilværelse, og at jeg efter omstændighederne har det godt.

På sociale medier har folk spekuleret i, at bruddet skyldes utroskab. Et rygte, som Lenny tidligere har afkræftet til SE&HØR. Men noget tyder på, at de to ekskærester ikke er helt enige. Overfor Realityportalen fortæller Sofie, at hun hverkan kan be- eller afkræfte, at bruddet skyldes utroskab.

– Det vedkommern kun Lenny og jeg, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Sine: Blev friet til dagen efter hjemkomst