Lenny fra 'Paradise' (Foto: Janus Nielsen)
Lenny fra 'Paradise' (Foto: Janus Nielsen)
Lenny Pihl (Foto: Janus Nielsen)
Lenny Pihl (Foto: Janus Nielsen)
Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Lenny åbner op: Derfor er jeg med i 'Paradise' igen

Nu bekræftes det, at Lenny skal være med i den nye sæson 'Paradise Hotel'.

I november kunne Realityporten.dk afsløre, at 'Paradise'-hunken Lenny Pihl Christensen også tjekker ind i den nye sæson af det populære TV3-program.

Indtil nu har hverken TV3 eller Lenny dog bekræftet deltagelsen, men nu åbner han endelig op for sin tid i Mexico:

- Jeg synes, det var virkelig sjovt at være med i 'Paradise', så selvfølgelig ville jeg gerne være med igen, da jeg fik tilbuddet. Især fordi jeg også følte, at jeg havde meget mere at bevise, end jeg nåede at få vist i den sidste sæson. Der handlede det meget om mit og Philips forhold. Derudover er det jo bare rigtig sjovt, og man får en oplevelse for livet. Man lærer også en masse nye mennesker at kende, så det er virkelig en oplevelse, jeg kan unde alle, fortæller Lenny til Realityportalen.dk.

- Men det er egentlig lidt sjovt, for da jeg kom hjem fra første sæson, var jeg meget mættet og tænkte, at det skulle jeg aldrig igen. Det var simpelthen for hårdt, og jeg var helt drænet for energi. Men så gik der et par måneder, og så blev man bare løftet af alle de folk, der så programmet. Man blev jo båret som en gud ude til alle events, og folk var vilde med en. Det var rigtig fedt, selvom det jo til tider også kan være lidt for meget. Men det gjorde hvert fald, at jeg fik blod på tanden for at prøve en sæson mere, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Lenny er i babypanik

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vært om ny sæson: Den er slet ikke som forventet

"Jeg vil spille koldhjertet"

Ifølge Lenny har det været en fordel, at han har været med tidligere. Både fordi han kender spillet, men han havde også en klar plan hjemmefra for, hvordan han skulle få en partner:

- Jeg tænkte, at jeg bare ville finde en 'Paradise'-fan, som havde set sidste sæson og var fan af mig. Så skulle det nok blive nemt at få en partner. Hvordan det gik, må I se i programmet, griner han og forklarer nærmere om sin tilgang til denne sæson:

- Jeg bestemte mig for hjemmefra, at jeg ikke ville tænke så meget over tingene denne gang. Jeg ville gerne styre spillet på min egen måde. Og så være lidt mere koldhjertet og ikke tænke så meget på andre folk. Spille lidt mere taktisk og ikke så meget med hjertet. Det var min plan. Derudover ville jeg bare være mig selv og læne mig op ad de folk, jeg følte, jeg kunne stole på, og så gå efter min mavefornemmelse, forklarer Lenny og tilføjer:

- Derudover har det bare været vigtigt for mig at nyde hvert øjeblik. Jeg ved jo, hvor hurtigt et ophold pludselig kan slutte, så det gælder om at nyde det og kæmpe så meget, som man kan for at spille spillet. Især fordi jeg ved, at uanset om man træder folk over tæerne eller bliver uvenner med dem, så kan det hele godt løse sig, når man kommer hjem. Philip smed jo mig ud, men vi er jo rigtig gode venner i dag, og det viser bare, at det er ok at gøre sig uvenner med folk for at komme langt, så længe man er klar på at tage en god dialog, når man kommer hjem.

Hvordan det kommer til at gå Lenny på 'Paradise Hotel', må du glæde dig til at se, når programmet har premiere inden længe på TV3.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler tjener kassen: Så meget tager hun for at skrive autografer

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathildes søskende: Sådan har vi det i dag

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Linse med ny, ulovlig tatovering

LÆS OGSÅ: Amalie efter Peters kærlighedserklæring: Sådan er vores forhold nu