Leif Maibom laver sjov med politikerne: Ikke bange for Pia Kjærsgaard

Leif Maibom har særligt lagt sig ud med en politiker, nemlig Pia Kjærsgaard.

Siden 1978 har Leif Maibom, 70, skrevet tekster for utallige revyer. Han har lavet grin med de fleste magthavere, men da HER&NU møder ham til premieren på Odense Sommerrevy, giver han dog udtryk for, at der er forskel på graden af selvironi hos de danske politikere.

LÆS OGSÅ: Robert Hansens kæreste taler ud efter drama

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Linse og Geggo fortæller om den nye sæson af ‘Familien fra Bryggen’...

– Der var engang til en premiere, hvor Pia Kjærsgaard gik lige foran mig. Hun bøjede sig ned, og jeg spurgte hende: ”Har du tabt noget Pia”, ”Nej, nej”, sagde hun. Så sagde jeg: ”Jo, du har da lige tabt et par vælgere.” Dér kunne hun have slået mig ihjel, fortæller revy-kongen, som efterfølgende sagde til BT, at han ikke gad lave grin med hende i sine revytekster, fordi hun tydeligvis blev så sur.

LÆS OGSÅ: ‘Først til verdens ende’-Nikolaj afslører sygdom: Derfor brød jeg sammen

– Pias kommentar var : ”Jeg bliver i hvert fald ikke sur”, fortæller Maibom, og imiterer Pia i en vred tone, og griner. Det har han tydeligvis ikke taget så tungt, og det har ikke holdt ham fra alligevel at skrive om hende.

– Jeg skriver masser af ting om hende. Jeg er ikke bange for Pia Kjærsgaard. Leif fortæller også om en anden politiker, der lyder som noget af en modsætning til Pia.

– Inger Støjberg har jeg simpelthen sagt mange grimme ting om, og hun har hilst på mig og givet krammer, fortælle revykongen. Han var ledsaget af ægtefællen Jonna Maibom til premieren.

LÆS OGSÅ: Robert Hansens kæreste taler ud efter drama