Der er ingen tvivl om, hvem der bor i det skønne rækkehus på Teglholmen, da HER&NU banker på. Det er Jensen, der byder velkommen. Nå ja, designer Lasse Spangenberg bor her også, men det er den flotte golden retriever på 42 kg, der hilser på først.

– Jeg har tidligere haft en West Highland White-terrier, Fie, og huset blev så tomt. Min ex-kæreste havde en golden retriever, og det ville jeg også gerne have. Jeg ville gerne ud af byen og bo tæt ved vand og skov, så det måtte godt være en stor, robust hanhund, fortæller Lasse, 43, der nu har grønne områder og Københavns havn lige uden for døren. Der er kæmpe forskel på at have en lille skødehund, og så lade Jensen flytte ind.

– Det, Fie spiste på fire måneder, spiser Jensen på en, og han koster fire gange så meget i forsikring. Han trækker og har kræfter som en bjørn, og han sviner som en teenager, men når jeg så kigger ind i hans øjne, er alt tilgivet.

For tre år siden blev Lasse ramt af kræft, og det var lige, da han havde hentet hundehvalpen.

– Jeg fik ham, lige da jeg blev syg. Det var lidt svært både at klare en hundehvalp og en kræftsygdom samtidig, men han var jo den, der holdt modet oppe hos mig. Ensomheden forsvandt. Og han har jo gjort, at jeg kom ud at røre mig. Han giver mig så meget glæde, og jeg snakker med ham konstant.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Firbenet chef

Der er ingen tvivl om, hvem der bestemmer i Lasse og Jensens forhold.

– Han er meget egenrådig, og som ejer, så hund, siger Lasse og griner.

En stor hund som Jensen kræver meget motion, og heldigvis er der mange, som er vilde med gå med Jensen.

– Jensen er med i butikken hver dag, og det giver en helt ny kontakt til kunderne. Han flytter sig ikke for dem, de må gå uden om. Sætter de sig i sofaen, så sætter han sig op til dem i sofaen. Det slås jeg lidt med ham om. Jensen synes, det er hans forretning.

Lasse er ved at flytte sit kjoleværksted til Tordenskjoldsgade bag Det Kgl. Teater. Hans kalender for 2022 er booket op med masser af film og teater, så han skal finde ud af, hvad han gør med Jensen, når han skal rundt i landet.

– Golden retrievere er meget menneskelige i deres væsen og deres udtryk, så jeg er meget mere øm over for Jensen, end jeg var med Fie. Det er ikke alle, der må passe ham og gå med ham, siger ”hønefaderen”, der for nylig fik en forskrækkelse, da han var i sommerhus ved Sjællands Odde.

– Huset lå op til mark og skov, og da han så et dådyr, så troede jeg for første gang, at jeg aldrig skulle se min hund igen. Han stak bare af. Jeg løb ud over kartoffelmarkerne og kaldte på ham. Efter 20 minutter kan han gående tilbage med det der udtryk i øjnene: ”Hvad fa’en, er du også her?”