Lasse Rimmer taler ud om vreden: Havde en depression

Lasse Rimmer åbner op om sin kamp med vreden.

Af Amalie Jensen - 28. november 2022 kl. 15:02

“Har du udfordringer med at håndtere din vrede? Og hvad gør du i så fald for at afhjælpe?”

Sådan lød et spørgsmål til komiker og tv-vært Lasse Rimmer, da han søndag lavede en spørgerunde på sin Instagram.

LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-par deler stor sorg

Artiklen fortsætter under videoen med Lasse og ekskæresten Line Hoffmeyer…

Det ledte til, at han åbnede op omkring sin kamp med depression.

– Det her er lidt svært, for jeg har tænkt meget over, om det var en fejl overhovedet at delagtiggøre verden i, at det var noget, jeg arbejdede med. Men så lad mig tilføje det her. En psykolog tog mig igennem en ja/nej-tjekliste for at finde ud af, hvad fanden var der galt i den periode, hvor jeg var irritabel og vred, indleder en ærlig Lasse og fortsætter:

– Det førte til, at psykologen sagde, at jeg har haft en udiagnosticeret mild depression, og et af symptomerne er let antændelighed, irritation og vrede. Så har jeg gjort, hvad jeg kunne for at ændre de omstændigheder, der gjorde, at jeg brugte mine ressourcer forkert.

LÆS OGSÅ: Oliver afslører hemmelig aftale med produktionen: Derfor skulle jeg hjem

Hele spørgerunden foregik på en flere timer lang gåtur, og dét er en af de ting, der har hjulpet ham af med vreden.

– Jeg har lavet mit arbejdsliv om, jeg er begyndt at gå lange ture, jeg spiser sundere. Det er nogle af de grundlæggende ting, man kan gøre for at undgå antidepressiver, altså medicin, som jeg for alt i verden gerne vil undgå. Det har gjort mig gladere og derfor mindre vred, fortæller han.

LÆS OGSÅ: ‘Tinka’-Josephine blev mobbet: Jeg skilte mig ud

Et stort pleaser-gen

Lasse får også et spørgsmål om, hvilke tre ord han vil bruge til at beskrive sig selv. Til det svarer han “polemisk, pleaser, ufærdig”. Og netop det at være en pleaser har været noget, han har arbejdet med for at få det bedre.

– En væsentlig ting er også, at jeg øver mig i at være bedre til at fornemme mig selv og mine egne grænser og integritet. Så jeg ikke flytter på grænserne eller lader andre gå henover dem og har en oplevelse af, at det er deres ansvar at kende de grænser, selvom jeg ikke giver udtryk for dem, forklarer Lasse og afslutter:

– Når jeg reagerer på det i situationen, så får det ikke lov til at bygge sig op som en irritation eller bebrejdelse, når det i virkeligheden er mig selv, jeg burde bebrejde eller arbejde med. Jeg har arbejdet med taknemmelighed. At glæde mig over små og store ting. Og været mindre tilbøjelig til at lade små eller store irritationer vokse sig større ved at lade dem fylde og fodre dem med opmærksomhed. Det virker.

LÆS OGSÅ: WHAT: Sine må udskyde fertilitetsbehandling efter ‘Robinson’

Læs mere om