Lasse Rimmer sælger børnenes barndomshjem

Line og Lasse er trukket i arbejdstøjet for at få solgt Lasses hus.

Komiker og tv-vært Lasse Rimmer har valgt at sætte sit hus i Karlslunde til salg efter 16 gode år i huset, men efter skilsmissen med Line Hoffmeyer, som han igen danner par med, flyttede Lasse til København i en lejlighed, og her er han blevet glad for at bo.

- Vi har længe tænkt på at sælge, men af forskellige årsager, har det endnu ikke været sat til salg. Efter nøje overvejelser og vurderinger, har vi besluttet, at det skal være nu. Vi har talt med mægler, og nu maler vi stue og køkken de næste dage, vi har booket en gulvmand, der kommer og sliber trægulvene om otte dage, og så har vi aftalt, at det er til salg inden april, skriver Line på Instagram.

LÆS OGSÅ: Irina om krigen i Ukraine: Jeg har dårlig samvittighed

Line er blevet beskyldt for at bestemme over Lasses bolig, efter de igen er sammen, men ifølge Line er det ikke tilfældet.

- Lasse har tænkt på at flytte til København, siden jeg mødte ham. Jeg har boet her (i Karlslunde red.) i seks år, og det har jeg været glad for. Lasse og jeg er begge nogle bestemmer-typer, så der er ikke nogen, der kører rundt med den anden. Han er en voksen mand, der kan træffe selvstændige beslutninger, skriver Line i en story.

LÆS OGSÅ: Natascha Lineas datter har selv valgt: Vil bo hos Bent

Ifølge Line er der kun én ting, der er svært ved salget.

- Det bliver sgu sært, at det hus, pigerne er vokset op i, nok ikke er vores meget længere. Malertøjet er fundet frem og kørt til forstaden, kærligheden skal testes med intenst malerarbejde, og så ejer vi forhåbentligt ikke fast ejendom særligt meget længere, skriver Line.

LÆS OGSÅ: Dansk kendis skifter navn: Det har altid været planen