Lasse og Line afslører: Vi dater igen

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer ses som mere end bare venner.

Det var svært at få et konkret svar fra tv-vært Lasse Rimmer og hans ekskone influencer Line Hoffmeyer, der siden deres skilsmisse tilbage i august igen er begyndt at se meget til hinanden. I starten af januar var de på ferie til Gran Canaria, og de fejrede også nytår sammen. I aftes var de sammen i Imperial i København for at se den nye film 'Vildmænd' med Rasmus Bjerg i spidsen.

- Vi kan bare godt lide hinanden. Vi er jo ikke blevet skilt, fordi vi ikke kan lide hinanden, startede Lasse Rimmer sin forklaring til den fremmødte presse, da spørgsmålet faldt på, hvorfor de to er så meget sammen.

LÆS OGSÅ: 'Forsidefrue’ afslører ny kæreste: Mødtes til Amalies 30-års

Både Lasse og Line er enige om, at det har været godt for dem at lade sig skille.

- Det har været meget sundt at komme lidt væk fra Line, det har været virkelig dejligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for, driller den garvede komiker og vært, og Line er enig.

- Det har været meget sundt, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Det skete efter stor konflikt i 'Alene Sammen'

Er der mere mellem jer to end bare et venskab nu?

- Det er et godt spørgsmål, det har vi ikke så meget at sige til. Det er nok fint at holde nogle ting for sig selv og tage den lidt med ro, fortæller Line og Lasse tøvende.

- Men jeg kan sige det sådan, jeg dater ikke nogen andre, fortæller Lasse, og kalder aftenen med Line for en date.

LÆS OGSÅ: Overrasket på ferie: Gemte på vild hemmelighed

Selvom det er svært for Line og Lasse at uddybe deres relation i dag, så gør de et forsøg.

- Tingene er meget, som de hele tiden har været, bortset fra vi ikke bor sammen og er gift, fortæller Lasse, der implicit fortæller, at de to er et par i dag.

LÆS OGSÅ: Wozniacki og familien får eget reality-program