Lars ude af 'Bagedysten': Jeg er ikke enig med dommerne

Det er netop slået fast, at Lars har bagt for sidste gang i 'Den store bagedyst' 2020. Han var dog ikke enig i det, dommerne havde at sige om hans kager.

Det var 60-årige Lars Bjødstrup, der her til aften måtte smide forklædet og tjekke ud af bageteltet, efter at han havde lavet en kage med pandekager.

Og selv om han er enig i, at det var ham, der burde forlade kagedysten, så var han ikke helt enig i alt, hvad Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen havde at sige.

LÆS OGSÅ: Kærlighed i ’Den store bagedyst’: Wissam førte os sammen

- Jeg var fuldstændig enig i, at det var mig, der skulle hjem. Jeg er bare ikke enig i, at de var ubagte. Det var de ikke. Det skyldtes, at de havde stået længe, før de smagte på dem. Hvad bilder han sig ind? Det er første gang jeg var lidt uenig med ham. Lad os bare sige det, siger Lars Bjødstrup til Realityportalen.

Urimeligt at sende andre hjem

Han tillader sig at rose sig selv for sin opfindsomhed, da deltagerne skulle lave en kage, der lignede en træstub.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson om anden gang i ‘Robinson’: Syg og levede med frygt

- Jeg var den eneste, der lavede noget, de ikke havde set før. Der var fire lagkager og tre roulader, men jeg fik ikke kredit for at lave noget anderledes, lyder det fra Lars.

Han tager dog hjemsendelsen med et stort smil. For deltagelsen har givet ham virkelig meget.

- Det var rigtig ærgerligt, men et eller andet sted forventeligt. Nu har jeg jo set det, og det var som det skulle være. Og jeg har lært virkelig meget om at bage ved at være med. Og det havde været urimeligt, hvis det var nogen af de andre, der var røget hjem, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Landmand Mads forlod kræftsyg kæreste: Jeg har fortrudt mange gange

Som de andre hjemsendte deltagere er det mest vemodige, at den hjemsendte skal sige farvel til de øvrige.

- Det er trist at sige farvel til dem. Vi har sådan et godt sammenhold og fællesskab. Men vi holder jo stadig kontakt. Vi har en Snapchat-gruppe, der hele tiden gløder, siger Lars Bjødstrup.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-par er blevet gift