Svend, 73 år, bor i Sønderjylland. (Foto: Peter Refsgaard/TV 2)
Svend, 73 år, bor i Sønderjylland. (Foto: Peter Refsgaard/TV 2)

Landmand Svend afslører: Vil ikke vente på kærligheden

Den 73-årige landmand Svend Erik Poulsen har fået mere selvtillid af programmet.

I det sidste afsnit af 'Landmand søger kærlighed' er 74-årige Svend Erik Paulsen fra Vojens på romantisk weekendtur med 72-årige Ilse fra København, og selvom de to hygger sig og er blevet enige om, at man godt kan have et forhold uden at bo sammen, så ender Svend med at få en afvisning af Ilse, som ikke mener, de er et match.

- Jeg kan ikke komme tættere på, og jeg vil ikke spille et skuespil. Jeg er sikker på, at man kan blive forelsket, helt op til man bliver 100 år, men det er ikke der, jeg er, fortæller Ilse i programmet.

LÆS OGSÅ: 'Først til verdens ende'-vindere: Sådan går det i dag

Artiklen fortsættes under videoen...

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Derfor har jeg droppet Princess

Det blev derfor en tårevædet afsked for de to, der netop var kommet tæt ind på livet af hinanden.

- Sådan er livet. Hun var en rigtig sød pige, og jeg tror, vi havde mange fælles interesser, så det var lidt øv, men man kan ikke undgå at få nogle skuffelser i livet, fortæller Svend.

LÆS OGSÅ: Ærlige Christiane: Derfor går jeg ikke i kjole med bar ryg

Selvom Svend ikke fandt kærligheden i programmet, så har han fået meget andet med.

- Jeg har fået mere selvtillid, fortæller Svend, der håber, at der er nogle damer, der ser 'Landmand søger kærlighed', og som har lyst til at skrive til ham, han har i hvert fald ikke mistet troen på at finde kærligheden, og han ønsker ikke at spilde tiden.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-babe afslører babynavn

Selvom det kun er otte måneder siden, at det seneste forhold på seks år sluttede, ser Svend ikke nogen grund til at vente på kærligheden.

- Jeg er jo også derude, hvor udløbsdatoen begynder at nærme sig. Skal man nå noget, skal man ikke vente til i morgen, fortæller han til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Lars Hjortshøj skal skilles: Vi ser ikke andre muligheder

Kun otte breve

Selvom Svend var glad for udvalget af kvinder i programmet, så har han spekuleret over, hvorfor der kun var otte, der skrev til ham.

- Det var ikke mange, men de sendte en teaser for 'Landmand søger kærlighed', hvor de opfordrede til at sende breve til os landmænd, og de sendte den lige efter 'X Factor', og der er ikke mange i min aldersgruppe, der ser 'X Factor'. Det skulle måske være efter et andet program, eller teaseren skulle sendes på et tidligere tidspunkt, siger Svend til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensens kæreste jubler: Endelig hjemme

Han tilføjer:

- Men det kan også bare være, at mange af de ældre ikke vil i fjernsynet. Måske tænker de: "Sådan en gammel bondemand - det gider vi da ikke."

Selv endte han i datingprogrammet på grund af hans børnebørn. De spurgte, om han ikke havde tænkt på at melde sig til ’Landmand søger kærlighed’, og det havde han jo ikke tænkt på. Men han så det straks som en god mulighed for at finde en kæreste, da han ikke havde haft det store held med netdating.

LÆS OGSÅ: WTF: Dværgene lagde an på Pia Kjærsgaard i 'Fangerne på fortet'