Foto: TV2
Foto: TV2

'Landmand søger kærlighed'-Thomas: Sådan går det i dag

Thomas og Nicholine forblev sammen efter programmet, men nu er det slut mellem parret.

I programmet 'Landmand søger kærlighed' havde Thomas og Nicholine allerede et godt øje til hinanden fra start. Parret forblev kærester efter programmet, men i slutningen af september valgte de alligevel at gå hver til sit.

- Der skete en masse personlige ting på meget kort tid, som vi ikke selv var herre over, og så blev vi enige om, at det ikke skulle være os to lige nu. Så det var nok dårlig timing. Men vi har snakket sammen siden, så det er ikke, fordi vi ikke kan det, siger Thomas til TV 2. Han har efter programmet fået 200 henvendelser fra interesserede piger.

- Det er jo fuldstændig sindssygt. Jeg får ikke svaret på dem alle, langt fra. Det kan jeg umuligt nå. Men det er vildt så meget en smule berømmelse på tv kan gøre. Det er nærmest eksploderet efter programmet blev sendt.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Landmand søger kærlighed’ vender tilbage

Har fundet en sød pige

På trods af at det vælter ind med tilbud fra interesserede piger, har Thomas ikke tænkt sig at date nogen af beundrene lige foreløbig. Han har nemlig allerede udset sig en enkelt pige.

- Jeg har fundet en pige, der er meget sød og har da også været på date med hende. Lidt mere end bare en gang, fortæller 27-årige Thomas og fortsætter:

- Drømmen er, at den næste kæreste skal være den sidste. Jeg tager en pige ad gangen. Det der med at spille på flere heste, det får jeg ikke noget ud af. Det er ikke fair over for dem, at man har gang i flere på en gang.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed': Alice taler ud om sit exit

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.