'Landmand søger kærlighed'-par taler ud om fremtidsplaner

Den fælles fremtid for det unge par ser lys ud. Specielt en af dem lægger ikke skjul på fremtidsdrømmene for parret.

Da sæson 8 af 'Landmand søger kærlighed' rullede over skærmen, blev Danmark vidne til kærligheden, som blomstrede mellem Emil Bay Mortensen og Melissa Valentin Fobians. I dag er by-pigen flyttet hjem til landmanden i Hadsten, og Melissa lægger ikke skjul på, hvad hun ønsker i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Afsløring! Her er værten på ny sæson ‘Landmand søger kærlighed’

- Jeg vil rigtig gerne giftes, siger Melissa, da Realityportalen møder parret til Reality Award 2022, hvortil en anelse presset Emil griner og svarer:

- Det må vi se på, der er nogle år endnu, siger han og noget tyder på, at Emil gerne lige vil have nogle praktiske ting på plads først.

LÆS OGSÅ: Geggo laver tv igen: Er det ‘Bryggen’?

- Vi kigger hele tiden efter et andet sted at bo. Lige nu bor vi i en lejlighed, og det er bare noget midlertidigt. Men der skal komme noget til salg, som kunne være interessant, siger den unge landmand. Det er Melissa dog enig i:

- Vi skal finde en gård et sted, og så kommer der nok også nogle børn på et tidspunkt, fortæller Melissa. Det unge par er også enige i, at der nok kommer til at gå nogle år endnu.

LÆS OGSÅ: Reality-dronning laver stort karriereskift