60-årige Jens Overgaard (Foto: TV2)
60-årige Jens Overgaard (Foto: TV2)

'Landmand'-Jens har fundet kærligheden

Det lykkes ikke landmanden at finde den eneste i programmet, men efterfølgende har han haft heldet med sig.

I aftes i 'Landmand søger kærlighed'  skulle 60-årige Jens Overgaard vælge, hvem han ville have med på romantisk weekend. Desværre ville hverken Dorte eller Bente med ham, så Jens måtte gå tomhændet fra programmet.

Kort tid efter programmet blev optaget, kastede han sig derfor ud i net-dating:

LÆS OGSÅ: 'Landmand’-Carina blev fravalgt: Jeg græd i to dage

– Selvom jeg fik at vide, at jeg ikke måtte begynde at date, før programmet havde været i fjernsynet, så gjorde jeg det alligevel, for det syntes jeg ikke, jeg kunne vente på, forklarer Jens til TV 2 og afslører, at han har haft heldet med sig hos en sød kvinde.

– Hun er fra Aarhus, så det er meget praktisk. Hun er jævnaldrende – tre år yngre end mig, en by-pige og ikke-ryger, fortæller landmanden og tilføjer:

- Vi er vel egentlig blevet kærester. Selv om vi er gamle, så kan vi jo godt kalde det kærester,.

Jens har inviteret sin nye kæreste med i 'Landmand søger kærlighed-ekstra', men hun vil ikke i fjernsynet eller omtales med navn i artikler.

LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Jens føler sig misforstået på tv

LÆS OGSÅ: Landmand-Claus har fundet kærligheden

LÆS OGSÅ: Landmand-Claus: Derfor kysser jeg på damerne

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.