'Landmand'-Danni afslører: Den her pige ville jeg have valgt

Danni løfter nu sløret for, hvilken pige han ville have haft med på romantisk weekend, hvis han selv havde haft valget.

I aftenens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' skulle Danni beslutte sig for, om han ville have enten Pernille eller Louise med på romantisk weekend.

Beslutningen blev dog taget for ham, da Pernille i sidste øjeblik valgte at trække sig fra programmet, da hun så landmanden mere som en ven end en kæreste og derfor mente, at det var bedre, at bedsteveninden Louise fik chancen for en romantisk weekend med Danni.

I programmet blev det ikke afsløret, hvilken af pigerne Danni egentlig havde tænkt sig at invitere på tur, men det løfter han nu sløret for:

- Muligheden var ikke lukket for nogen af pigerne, men det er ingen hemmelighed, at jeg ville have valgt Pernille, hvis ikke hun havde trukket sig. Vi klingede bedre sammen, og hun virkede mere som en pige for mig, afslører Danni til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Det var da ærgerligt, at hun hoppede fra, men der var ingen grund til at gøre noget halvt, så det var da helt fair, at hun trak sig, hvis følelserne ikke var der. Jeg havde dog heller ikke selv fået følelser for nogen af dem, så på den måde var det fint nok, og det var ikke, fordi jeg blev meget ked af det. Da jeg skulle tage valget, så jeg bare mere Pernille som en potentiel kæreste end Louise.

LÆS OGSÅ: Landmand trækker sig fra programmet

LÆS OGSÅ: 'Landmand’-Susanne: Jeg ville have haft sex med Brian, hvis…

'Louise virkede lidt klistret'

På trods af at Danni havde tænkt sig at vælge Pernille, valgte han alligevel at invitere Louise på den romantiske weekendtur. Og det var der en særlig grund til:

- Jeg så Louise mere som en veninde end en kæreste, men jeg tænkte, at det da ikke kunne skade at tage på weekend med hende alligevel. Det kunne jo være, at følelserne ville udvikle sig, så jeg kunne jo ikke miste noget ved at invitere hende med. Det var da værd at give det en chance, fortæller Danni og forklarer, hvorfor han havde tænkt at vælge Pernille fremfor Louise:

- Louise havde lidt et andet tempo end mig. Hun skulle bare have børn indenfor et år, og hun gik meget all in helt fra start. Hun virkede derfor lidt klistret og lidt som en tryghedsnarkoman. Det er jo fint nok, at man har nogle mål, men jeg er en person, der ser folk lidt mere an, og sådan virkede Pernille også. Hun var lidt mere nede på jorden.

Mens det under programmet virkede en smule akavet, da Danni skulle tage sit valg, slår han fast, at det ikke forholdt sig sådan, da det skete. Han og Louise fik sig en god snak, og det hele var hurtigt overstået i forhold til, hvad det så ud til på tv.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-Mie: Derfor forlod jeg Nichlas

LÆS OGSÅ: Natascha Linea udgiver selvbiografi

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-par afslører: Vi skal have barn