Lana Del Rey tatoverer sig mod ensomhed

Sangerinden har fundet den bedste kur mod sin ensomhed.

Når følelsen af ensomhed kommer snigende, sætter den amerikanske sangstjerne Lana Del Rey kurs mod den nærmeste tatovør. Blækket under huden får hende nemlig til at føle sig mindre ensom.

Den 27-årige stjerne indrømmede for nylig, at hun har fået tatoveret navnene på sine idoler Nina Simone og Billie Holiday hen over brystet. Det giver hende en følelse af samhørighed, når hun føler sig allermest ensom.

- Jeg har været på turné de seneste tre år, og det bliver ensomt. Det er årsagen til, at jeg faktisk kun har skrift tatoveret på min krop. Jeg kan godt lide idéen om at bære nogle med mig, når jeg er på farten, fortæller hun til Female First.

LÆS OGSÅ:Rasende sangerinde langer ud efter journalist

Meget alene

- Jeg foretrækker at få lavet en form for "held og lykke-skrift" hvert år, fordi jeg er meget alene, fortsætter hun.

Den populære sangerinde er så begejstret for sine tatoveringer, at hun har bedt sin tatovør Mark Mahoney medvirke i musikvideoerne til sine sange "West Coast" og "Shades of Cool", og hun er da heller ikke sen til at indrømme, at han er den ideelle mand i hendes øjne.

- Han er den største inspiration i mit liv. Han er min tatovør, og han tatoverede Biggie og Tupac tilbage i 90'erne. Da jeg flyttede til Los Angeles uden at kende nogen, hjalp det at vide, at han var henne på Sunset Boulevard. Det fik mig til at føle mig mindre ensom, forklarer sangfuglen.

LÆS OGSÅ: Desperat boyband-medlem sælger selfies

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.