Lambang og Kaspar fra 'Sommerdrømme': Biologisk far til hver sin tvilling

Ægteparret Kaspar og Lambang er forældre til tvillingerne Atlas og Java, men rent biologisk er de fædre til hver sit barn.

Kaspar og Lambang kendt fra TV 2-programmet 'Sommerdrømme' fik i 2018 deres store drøm opfyldt, da de blev forældre til tvillingerne Atlas og Java. Parret har været sammen i ni år, men da de for snart seks år siden blev gift, besluttede de for alvor at gøre noget ved drømmen om at få børn sammen.

- Da vi inviterede folk til vores bryllup, lavede vi i stedet for en ønskeliste en adoptionskonto til vores gæster. Dengang vidste vi ikke, hvordan vi skulle have børn, men vi vidste, det ville blive dyrt. På den måde blev alle vores bryllupsgæster en del af vores børn, fortæller Kaspar til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Sådan blev Casper den danske Bachelor

Kaspar og Lambang undersøgte mulighederne for adoption, men valgte i stedet at ansøge om en rugemor i USA.

- Vi har fået børnene med en rugemor i USA – Lindsay, som er en fantastisk kvinde. Det hele er styret af sundhedsmyndighederne derover, men vi blev matchet med hende, og vi var over og møde hende og hendes mand og to børn, inden vi besluttede os for at gå i gang. De er blevet nogle af vores allerbedste venner, og vi taler med dem hver uge stadigvæk, fortæller Kaspar om rugemoren og hendes familie.

LÆS OGSÅ: Hildas bøn til Keld: Find dig en kæreste

I USA er der krav om, at rugemoren ikke må være biologisk mor til børnene, der gives væk, derfor har Kaspar og Lambang fundet en ægdonor, der opfyldte deres ønsker.

- Vi fandt en ægdonor, som var mulat, fordi vi gerne ville have, at børnene havde en lille smule glød i sig, så vi ikke fik en, der var helt hvid og tør som mig, griner Kaspar og fortsætter:

- Vi har via en fertilitetsklinik befrugtet et æg hver. Så det er derfor, de (tvillingerne red.) ser forskellige ud. Vi er biologisk far til hver vores tvilling. De er født og båret som tvillinger, og de har samme biologiske ægdonor og så sæd fra hver af os. Så vores søn er Lambangs biologiske og ser lidt mørkere ud og er højere, mens vores datter er lidt lysere og har mine træk.

LÆS OGSÅ: Umut havde et mål med turen 'Over Atlanten': Det lykkedes ikke

Lambang og Kaspar fra 'Sommerdrømme' med børnene Atlas og Java (Foto: Michael Stub)
Lambang og Kaspar fra 'Sommerdrømme' med børnene Atlas og Java (Foto: Michael Stub)

Ægdonoren er semianonym, og børnene kan møde hende, når de er 18, hvis de har lyst til det. Kaspar og Lambang har alt info om hende samt billeder, og de kan skrive til hende direkte via bureauet.

LÆS OGSÅ: WOW: Trekantsdrama den første aften i ‘Prince Charming'

Solgte drømmehuset

Da Kaspar og Lambang besluttede sig for at få børn via en rugemor i USA, solgte de deres drømmehus sammen og flyttede ind i Lambangs barndomshjem - en mindre lejlighed i Valby. Nogle år senere købte de også nabolejligheden, hvor Lambangs far boede, og i dag bor de tre generationer i bofællesskab.

- Vi spiser hver aften sammen, han ser efter børnene, han hjælper os med de praktiske ting, og vi sørger for, at han er sund og rask, fortæller Lambang til HER&NU.

LÆS OGSÅ: ‘Hjem til gården’-vinder i nyt tv-program: Tilmeldte sig i en brandert

Begge Lambangs forældre er fra Indonesien, og selvom Lambang kun har sin far tilbage, så bliver børnene opdraget tosproget.

- Vi prøver at opdrage vores børn på både dansk og indonesisk, da vi gerne vil have, de bliver tosproget. Kaspar taler også indonesisk og har lært det for min families skyld, hvilket jeg er dybt taknemlig over. Så når jeg husker det, så taler jeg kun indonesisk til mine børn, fortæller Lambang, som af børnene bliver kaldt papa, som man gør i Indonesien, mens Kaspar bliver kaldt far.

- Vi solgte vores drømmehus for at få vores drømmefamilie. Og siden har vi ikke haft en rød reje, så hvis vi vinder det her sommerhus, er det en kæmpe gave, fortæller Kaspar.

LÆS OGSÅ: Drama i Kardashian-lejren: Utro igen igen

Kaspar og Lambang fra 'Sommerdrømme' (Foto: Michael Stub)
Kaspar og Lambang fra 'Sommerdrømme' (Foto: Michael Stub)

Følg med i aften kl. 20.00 på TV 2, hvor vinderne af 'Sommerdrømme' findes.