Foto: Kanal 4/Jakob Mydtskov
Foto: Kanal 4/Jakob Mydtskov

Læge til 'De unge mødre'-Puk: Stop med at få børn

Når Puk Rebecza i næste måned føder en lille pige, er det også sidste gang, at hun skal igennem en fødsel.

Tiden nærmer sig for Puk Rebecza, der inde længe skal igennem en ny omgang med bleskift, barnegråd og babymos. Det er tredje gang, at 'De unge mødre'-deltageren skal klare det, men det bliver også sidste gang.

Den unge mor lider nemlig af en sygdom, der gør, at graviditeten er forbundet med en stor sundshedsmæssig fare, og derfor har hun fået besked på, at hun ikke skal få flere børn.

- Min neurolog sagde til mig: "Jeg vil fraråde dig at få flere børn, for din krop kan simpelthen ikke klare det". Og jeg vil virkelig give hende ret. Det har været så møghårdt at være gravid, og jeg er blot lykkelig for, at jeg snart kan se en ende på det, skriver hun på sin blog.

LÆS OGSÅ: Højgravid ‘De unge mødre’-Puk viser maven frem

Fjerner muligheden for flere børn

Når Puk om en måneds tid får sat fødslen i gang, går lægerne på samme tid ind og fjerner Puks mulighed for at få flere børn. Men det er ikke noget, der går 'De unge mødre'-deltageren på.

- De lukker de mig af, så jeg ikke kan få flere børn, men det gør mig ikke noget! Jeg har været så priviligeret, at jeg har fået to helt igennem fantastiske drenge, min engle-datter og nu endnu en prinsesse. Så jeg er lykkelig, slår den unge mor, som tidligere har født en lille pige, der desværre ikke overlevede, fast.

Den lille pige får navnet Lucinda Victoria, når hun kommer til verden i næste måned.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Puk om graviditeten: Fysisk og psykisk hårdt

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.