Kwamie Liv afslører: Sådan vinder jeg

For ‘X Factor’-dommer, sangerinde og sangskriver Kwamie Liv, er der ingen tvivl om, hvordan opskriften på at stå tilbage som vinder lyder.

Af Caroline Grønne Wigdal - 22. februar 2022 kl. 18:46

På fredag går det endelig løs med det store live show i ‘X Factor’, og premierenerverne begynder for alvor at sætte ind hos både deltagere og dommerne Kwamie Liv, Martin Jensen og Thomas Blachman. For første gang nogensinde har hver dommer en deltager fra hver kategori med sig.

For både deltagere og dommere handler det i høj grad om at vinde det hele, og både Thomas Blachman og Martin Jensen har givet udtryk for, at de har vinderen af ‘X Factor’ i år. Men for Kwamie Liv er der noget andet på spil, som fylder mere.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald joker med ny ‘Vild med dans’-vært

Det fortæller hun, da HER&NU møder hende under pressemødet til ‘X Factor – Live’.

– Jeg vinder, hvis mine deltagere går herfra og tænker: “Det var en god oplevelse. Jeg fik noget ud af det. Og jeg kommer aldrig til at glemme det, og jeg blev behandlet godt”. Det er vigtigt, lyder det fra dommeren.

LÆS OGSÅ: Ung mor deler glædelig nyhed: Jeg er gravid

Med sig videre til live showet har den 37-årige sangerinde valgt at have den unge solist Tina Mellemgaard, Oliver Antonio Giner, som solisten over 23, samt gruppen Lorenzo & Charlo, der egentlig var blev sendt hjem fra 6 chair challenge, men som Kwamie valgte at give en chance mere.

At dommeren ikke på den måde jagter en titel som vinder af ‘X Factor’ 2022, betyder ikke, at hun ikke bruger alt sin tid på arbejdet med ‘X Factor’, og at hun ikke sammen med deltagerne vil kæmpe for at nå finalen.

LÆS OGSÅ: Stor drøm er gået i opfyldelse: Vi græder af lykke

– Selvfølgelig er jeg og vi ambitiøse. Det handler ikke så meget om at vinde, det handler mere om, at jeg ikke vil have, de ryger ud, fordi vi har så mange spændende ting, jeg er i gang med at lave med dem, og de er allerede i gang med at øve. Så jeg har selvfølgelig lyst til, at de får lov til at stå på den scene så meget som muligt, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at det sker, siger hun og tilføjer:

– Men vigtigst af alt er, at de går herfra og føler, at de fik noget ud af det emotionelt, at de fik noget ud af det psykologisk og at de fik noget ud af det musikalsk.

‘X Factor – Live’ får premiere fredag den 25. februar klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.

LÆS OGSÅ: Reality-babe er gået fra kæresten: Hans egen skyld

Læs mere om