Kronprinsessen spiller med Løhde: Lærerig leg

Kronprinsesse Mary og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde deler en særlig stund sammen.

Det var en smilende og yderst veloplagt kronprinsesse Mary, der trodsede regnen og mødte op til åbningen af Kræftens Bekæmpelses nye besøgscenter udForsk på Østerbro.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen i Frankrig uden at tale med prins Joachim

Og indvielsen gik langt fra stille for sig. Der blev undersøgt, scannet, forstørret, diagnosticeret og spillet, da kronprinsessen i ledtog med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, 39, gik på opdagelse i besøgscenteret.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kronprinsesen blev godt taget imod af formand for Kræftens Bekæmpelse Helen Brent Andersen og administrende direktør Jesper Fisker, mens skoleeleven Folke stod for at overrække blomsterne. (Foto: Henrik R. Petersen)

Det er meningen, at Kræftens Bekæmpelse fremover vil invitere udskolings elever indenfor til en interaktiv og lærerig oplevelse, og det var derfor også to 8. klasses elever, der havde fået til opgave at hjælpe kronprinsessen og ministeren.

Artiklen fortsætter under billederne...

Hvert år bliver mere end 40.000 danskere ramt af kræft. Besøgscenteret lærer også deres gæster, hvad man selv kan gøre for at forebygge sygdommen. (Foto: Henrik R. Petersen)
Hvert år bliver mere end 40.000 danskere ramt af kræft. Besøgscenteret lærer også deres gæster, hvad man selv kan gøre for at forebygge sygdommen. (Foto: Henrik R. Petersen)
Eleven, Folke Høyer Putkinen, fra 8. klasse på  Tre Falke Skole på Frederiksberg sørgede for at guide kronprinsessen igennem det interaktive kort over kroppens celler. (Foto: Henrik R. Petersen)
Eleven, Folke Høyer Putkinen, fra 8. klasse på  Tre Falke Skole på Frederiksberg sørgede for at guide kronprinsessen igennem det interaktive kort over kroppens celler. (Foto: Henrik R. Petersen)

50-årige Mary gav sig god tid til alle de forskellige aktiviteter, og hun lyttede nysgerrigt og interesseret til den viden, hun blev præsenteret for, om blandt andet kræftformer og kroppens celler.

Kronprinsesse Mary blev taget godt hånd om af den 8. klasse, der var til stede for sammen med hende at prøve de forskellige aktiviteter i besøgscenteret, der ligger på Østerbro. (Foto: Henrik R. Petersen)

Kronprinsessen har været en støtte for Kræftens Bekæmpelse igennem mange år, og hendes besøg viste igen hendes engagement i at være med til at sætte fokus på kræftforskning.

LÆS OGSÅ: Prins Nikolais kæreste deler stor nyhed