Kronprinsen om berørt Joachim: Det er trist

Det er trist at se, hvor berørt han er af beslutningen, siger kronprins Frederik.

Af Nikolaj Vraa - 5. november 2022 kl. 11:54

Efter en måneds tavshed kommenterede kronprins Frederik forrige torsdag endelig dronning Margrethes beslutning om at fratage prins Joachims børn deres titler.

Ved et besøg på Vibenshus Skole på Østerbro bekræftede han, at han bakkede op om den.

LÆS OGSÅ: Trist prinsesse Marie: Athena bliver mobbet

– Det er trist at se, hvor berørt han er af beslutningen. Det gør selvfølgelig indtryk. Men altså, majestæten, min mor, har taget en beslutning, som er hendes alene, og det har jeg forståelse for. Jeg er selv interesseret i, at det danske monarki bliver så fornyet eller i hvert fald holder sig slankt med tiden, sagde Frederik, der dog ikke ville forholde sig til, om der skulle ændres på hans egne børns titler.

Det, mener han, hører fremtiden til. Prins Joachim har i stærkt følsesladede interviews fortalt om, hvordan hans børn er blevet gjort fortræd. De føler sig udstødt og frataget deres identitet. Sammen med prinsesse Marie fortalte han for nylig, at de ikke havde talt med kronprinsparret.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen i Frankrig uden at tale med prins Joachim

Det kunne Frederik dog ikke genkende.

– Jeg er i løbende kontakt med min bror, det har jeg altid været, så der er ikke noget nyt i, om jeg har været i kontakt med ham. Jeg er løbende i kontakt med ham, fastslog kronprins Frederik, der pudsigt nok var i Frankrig hele den uge, hvor sagen om titlerne begyndte at rulle, og hvor Joachim og Marie i Paris sagde, at de intet havde hørt.

Han blev også blev spurgt til, hvad der lå i, at Joachim har udtalt, at de har et kompliceret forhold.

– Man kan sige, der er en uoverensstemmelse i min familie. I mange familier opstår der uoverensstemmelser. Og nu er det så opstået i min familie.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe indrømmer: Ked af det

Frederik ville dog ikke præcist svare på, hvordan deres forhold er for tiden.

– Det er, som jeg siger. Jeg har masser af kommunikation med ham. Han er ikke hjemme for øjeblikket, men det gør ikke, at vi ikke kommunikerer, sagde kronprinsen, og sagde, at det dybest set var et privat anliggende i den kongelige familie.

LÆS OGSÅ: Midt i sorgen: Masser af kærlighed til Dennis