Kræftsyge Esben Dalgaard: Sådan fik børnene besked
Esben Dalgaard er uhelbredeligt syg med kræft. Nu fortæller han, hvordan han fortalte sine børn om sygdommen.
I dag har anden sæson af 'Linse på tur' premiere. Og programmet lægger stærkt ud. Linse har i første afsnit taget skuespiller Esben Dalgaard med på tur.
LÆS OGSÅ: Rørt Esben Dalgaard: Denne historie kan han ikke holde ud
Og her falder snakken naturligvis på Esbens aggressive kræft, som han ikke er bange for at tale om. Dog er der særligt ét spørgsmål, som Linse stiller, der for skuespillerne er meget sårbart.
- Hvordan fortalte du det (at du er syg med kræft, red.) til dine unger?, spørger Linse.
LÆS OGSÅ: Tv-nisser fra julekalenderen ‘Tinka’ har fundet sammen
For Esben, der flere gange har snakket om vigtigheden af at tale åbent og ærligt om sin sygdom, faldt det spørgsmål i god jord.
- Okay, det er et godt spørgsmål. Og et følsomt spørgsmål. Det er børnene, der ligger os allernærmest, og derfor er det også det mest følsomme spørgsmål, man kan stille. Og det synes jeg, er rigtig dejligt, at hun tager sig mod til at spørge om, konstaterer han.
LÆS OGSÅ: Esben Dalgaard stopper sin kræftbehandling
Var det den rigtige måde at sige det på?
Det kommer nok ikke bag på nogen, at det er svært at fortælle sine børn, at man er uhelbredeligt syg. Derfor har Esben og hans kone også været i tvivl, om de nu fik fortalt det ordentligt til begge deres døtre.
- Jeg har en pige på 9 og en på 17 - de var var 8 og 16 (da de fik at vide, at Esben var syg med kræft, red.). Det er to forskellige hjerner. Og det betyder også, at der er to måder at servere det på. Og i dag kan jeg blive nervøs for, om vi fik det serveret for den lille, for meget som vi serverede det for vores store pige. Fordi den mindste fik et chok, deler Esben ærligt med Linse.
- Det at være forældre, er en fantastisk ting, og det sidste man vil, er at gøre børnene ondt. Men det gør du, når du skal fortælle dem sådan noget. Det gør mig ked af det, siger han tydeligt berørt med gråd i stemmen.
LÆS OGSÅ: Linse Kessler under kniven igen: Træt af "kussedellen"
Bjørnen sover
Det er meget nemt at være bagklog, plejer man ofte at sige. Men når man skal servere en så dyster besked til sine børn, som Esben har gjort, så er det måske ikke så underligt, at man efterfølgende bruger tid på at reflektere over, hvad man har sagt.
Og netop derfor spørger Linse også ind til, om der var noget, skuespilleren ville have ændret. Og det er der.
- Vi brugte efterfølgende et billede med en bjørn, hvor kræften er en bjørn, som er farlig, den har kløer, og den kan slå dig ihjel. Derfor skal man respektere den. Til gengæld kan du også, når du får den rette medicin og hjælp fra lægerne, få bjørnen i hi. For så sover den. Og selvfølgelig kan den vågne og være farlig med kløerne. Men vi kan få den til at sove igen. Det er et meget barnligt billede, men som giver god mening.
LÆS OGSÅ: Cecilie Hother i sorg: Far ramt af demens
Esben ville ønske, at han og konen var kommet på det billede noget før, så de havde haft mulighed for at skabe en lille eventyrfortælling ud af det for at undgå, at børnenes fantasi løb af med dem.
- Det, der satte sig i Albertes hoved, var, at far skal dø. Det sagde vi aldrig, men den blev skabt inden i hende.
- Jeg har sagt det før. Men at være pårørende: Jeg ville helst ikke bytte. Det er mig, der er den syge, men de står jo med en, de elsker, som de ikke kan redde. De vil gøre alt for mig, men kan ikke gøre noget. Og det er en frustrerende følelse, afslutter han.
Du kan se første afsnit af 'Linse på tur' med Esben Dalgaard på Viaplay.
LÆS OGSÅ: 'Matador'-stjernen Jens Arentzen er død