'Kongerne'-Kia viser maven frem: Det er ikke gået helt op for os endnu

Realityparret glæder sig til at blive forældre senere i år.

Walid 'Knaldperlen' Bechara og Kia 'Sugar' Sødergreen fra Kanal 5-programmet 'Kongerne' har i de seneste tre måneder gemt på en sød hemmelighed. Her fandt de to nemlig ud af, at deres forsøg på at få et barn havde båret frugt, og at Kia var blevet gravid.

Det afslørede det lykkelige par tidligere i dag, og Knaldperlen slog fast over for Realityportalen.dk, at han glædede sig til at skulle være far. Han er dog ikke den eneste, der glæder sig, selv om den kommende mor stadig har lidt svært ved at fordøje det hele.

- Vi var lidt i chok. Walle kan ikke rigtigt forholde sig til ting, som han ikke har i hænderne, og jeg synes, at det er lidt vildt at tænke på, at vi nu skal være forældre. Det skal lige gå op for en, og jeg er ikke helt sikker på, at det er gået helt op for os endnu, fortæller en glad Kia, der indtil nu har haft en nem graviditet.

- Jeg har ikke haft nogle gener eller kvalme. Jeg er faktisk bare fløjet lige igennem indtil videre. Jeg har været enormt træt og sovet meget, men ellers har jeg faktisk ikke mærket så meget til det hele, og det er måske derfor, at det hele ikke føles helt virkeligt endnu.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Knaldperlen og Kia skal være forældre

"Bare barnet får min næse"

Kia og Walid vil endnu ikke ud med den præcise dato for termin. Men selv om de stadig har flere måneder at løbe på, inden de får et nyt medlem i familien, så har de allerede gjort sig nogle tanker om, hvordan de bliver som forældre.

- Jeg tror, at vi bliver meget forskellige forældre. Jeg bliver nok en meget pylret mor, der hele tiden vil holde øje med, hvor mit barn er, og om det nu har det godt og alt sådan noget. Der tager Walle det nok lidt mere roligt og tænker:" Så kan vi godt fylde lidt ekstra sukker på, når mor ikke er hjemme", siger Kia.

- Så jeg håber da, at vores barn får det bedste fra os begge, og jeg er sikker på, at han bliver en god far, og jeg bliver en god mor. Og så håber jeg, at barnet får vores humor, for vi har begge en virkelig plat og dårlig humor. Bare barnet får min næse, for den er altså lidt pænere end Walids, fortsætter Kia med et stort grin.

Kia kan ikke rigtigt skjule, at hun bærer et barn i maven. (Foto: Privat)
Kia kan ikke rigtigt skjule, at hun bærer et barn i maven. (Foto: Privat)

Parrets forskelligheder har allerede givet lidt diskussioner.

- Vi er især uenige om barnevognen, så det er vi gået i gang med at diskutere lidt om. Jeg har jo drømt om, hvordan den skal se ud, siden jeg var en lille pige, mens Walle har nogle krav til udseendet, og hvilke fælge der skal på, hvis han skal gå med den.

- Jeg er jo pigen, så den diskussion vinder jeg da. Han ved det bare ikke endnu, griner Kia.

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia: Walid gør mig skruk

Troede på tvillinger

Parret havde i starten af graviditeten en fornemmelse af, at der var mere end bare én baby i maven på Kia. En scanning viste dog, at det ikke var tilfældet - og det er parret ikke kede af.

- Der er faktisk en historie med tvillinger i både min og Walids familie, så der var faktisk en god mulighed for det, og Walle troede faktisk meget på, at vi også ville få to. Men der er altså kun én, og det har vi det nu meget godt med.

- Det hele ville blive meget hårdere, og det ville være en ret stor mundfuld, hvis der var to. Og har du set tvillingebarnevogne? De er altså ikke for kønne. Så vi er godt tilfredse med, at der kun er én, griner Kia.

LÆS OGSÅ: Er ‘Kongerne’-Kia blevet pornostjerne?

Udskyder uddannelsesplaner

Kia havde ellers lagt store planer for 2017. Til sommer skulle hun være startet på kandidatuddannelsen ‘Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier + Kommunikation’, men planerne om at sætte sig på skolebænken er nu sat på pause.

- Vi skal lige vænne os til det hele. Der er pludselig mange bolde i luften nu, og der er mange ting, der skal planlægges. Jeg skulle jo blandt andet starte på min kandidat til august, men den er jo nødt til at udskyde.

- Jeg skal ringe til skolen og snakke med dem om muligheden for at udskyde min start, men jeg ved ikke, om det er muligt. Det håber jeg, at det er. Ellers må jeg bare søge om optagelse igen, for jeg skal helt sikkert have den kandidat på et tidspunkt. Det er 100 procent sikkert.

Se et episk klip med Kia og Knaldperlen fra ‘Kongerne’ herunder, hvor de øver sig på at lave børn.

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kias tidlige julegave: Jeg hoppede og skreg af glæde

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser