Kongerne: Charmeoffensiven mislykkedes

Målet er altid klart, når Kongerne indtager scenen, for der skal nemlig charmes igennem. Men det var kun det nyeste medlem, der gjorde Kongerne ære i 'Big Brother'-huset.

Vanen tro vil Kongerne gøre alt for at charmere det modsatte køn, og så er det ligegyldigt, om man befinder sig på Rømø eller i 'Big Brother'-huset. Dolken og Knaldperlen gik derfor straks i charmeoffensiven, da de indtog ’Big Brother’-huset for en uge. Alligevel lykkedes det ikke de to konger at charmere damerne.

- Jeg fik da helt sikkert charmet nogle damer derinde, det ligger jo til min natur. At det så ikke gav pote, det er så en helt anden historie, siger Dolken kækt til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Kongerne: 'Big Brother'-deltagerne er kedelige

Temaugen løb med opmærksomheden

Spillet i 'Big Brother 2013' var i fuld gang, da Kongerne trådte ind i det berømte hus, og det gjorde det svært at fuldføre charme-missionen. Derfor kryber den ellers så kæphøje Knaldperle til korset og bekender sin mislykkede mission. Men den forfejlede mission skyldtes ikke udelukkende Knaldperlen selv.

- Jeg fik ikke charmet så meget. Jeg synes, det var svært at komme ind på dem (red. deltagerne), fordi de var meget optaget af deres tema-uge.

Deltagerne i 'Big Brother'-huset ville altså hellere koncentrere sig om tyroler-temaet end charmeres af Knaldperlen og Dolken.

LÆS OGSÅ: Victor: Jeg fortryder intet

Blondie tog teten - og fik sex!

Blondie, derimod, havde ingen problemer med at score det modsatte køn. Den kvindelige Konge skulle nemlig ikke bruge lang tid på at charmere sig ind på ’Big Brother'-Victor. De to hyggede sig nemlig ganske godt med hinanden.

- Victor virkede som en super skøn person med gang i, og jeg mener klart, at han var den lækreste. David er da også meget pæn - måske bare lidt for alvorlig til mig, vurderer Blondie.

Selv om det ikke lykkedes for Knaldperlen og Dolken at score nogle damer, så var de meget enige om hvem, de helst ville have charmeret.

- Jeg synes klart, at Tania er den lækreste, lyder det fra Knaldperlen, og Dolken stemmer i:

- Tanja og Hartmann var uden tvivl de pæneste. Men de var nu ikke særlige legesyge, griner han.

Se Kongerne give den gas i 'Kongerne i sneen' i aften klokken 22:00 på Kanal 5.

LÆS OGSÅ: Sex i 'Big Brother'-huset: Se klippet her

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.