Margrethe overraskede lokale og turister: Frokost på Samsø

Dronning Margrethe lagde sidste uge vejen forbi Samsø.

På sit uofficielle togt med Dannebrog lagde dronning Margrethe i onsdags vejen forbi Samsø, hvor hun besøgte Brattingsborg Gods.

Som HER&NU fortalte i sidste uge, benyttede majestæten det aflyste besøg i Grønland til at holde ferie i jagthytten i Trend og ombord på kongeskibet.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe plaget af smerter

Dronningen blev modtaget på havnen i Ballen af godsejer Anders Danneskiold Lassen og kørt til Brattingsborg Gods, hvor de spiste frokost sammen.

Ifølge Samsø Posten faldt 81-årige dronning Margrethes besøg på præcis 58-års dagen for første gang, hun var på øen i Kattegat.

Dronningens gravhund, Tilia, var naturligvis også med på det private besøg (Foto: jens Øster-Mortensen/Samsø Posten)
Mange havde taget opstilling på havnen i Ballen, hvor godsejer Anders Danneskiold Lassen modtog dronning Margrethe (Foto: jens Øster-Mortensen/Samsø Posten)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Mary i sit livs form

LÆS OGSÅ: Frederik og Mary stak af: Romantik i Spanien