Kronprins Christian bliver regent for første gang

Nu træder den nye kronprins til.

18-årige kronprins Christian får for første gang siden tronskiftet en smagsprøve på livet som Danmarks regent. Det sker fra i morgen og tre dage frem, mens hans far, kong Frederik, er Polen på sit første statsbesøg som konge.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen ændrer taktik: Slut med luksusbiler

Det bekræfter kongehuset over for TV 2.

Forklaringen er, at landet skal have en anden regent, mens kongen er udenlands, og idet kronprinsen er tronfølger, bliver han regent, når han træder ind i stedet for sin far.

Det er første gang, at kronprinsen skal være regent, efter han i november sidste år blev en del af statsrådet.

Det betyder altså, at han kan varetage kongens forpligtelser, når kongen er bortrejst. Efter den tre dage lange rejse til Polen tager kong Frederik og dronning Mary sammen videre på deres første officielle rejse sammen som kongepar.