Alexandra er klar til et liv uden Nikolai
Meget tyder på, at Nikolai ikke flytter tilbage til mor, når han er færdig på Herlufsholm til sommer.
I 18 år har hun været vant til at stå op og sørge for, at Nikolai og Felix’ hverdag forløb, som den skulle. Men nu tager Alexandras liv en ny drejning med flytningen fra Store Kongensgade, hvor hun har boet til leje, og ud i det hus, hun for nylig købte af Preben Elkjær.
Til sommer bliver prins Nikolai student og tager hul på et liv som voksen. Og meget tyder på, at han ikke flytter tilbage til mor, når han er færdig på kostskolen Herlufsholm. Alexandra kommer nemlig til at bo på mindre plads, hvilket kan skyldes, at hun ved, at den ene af drengene ikke længere behøver et værelse.
I lejligheden i Store Kongensgade har hun og drengene 291 kvadratmeter at boltre sig på, men i det nye hjem i Charlottenlund er der ”kun” 215 kvadratmeter, hvilket betyder, at Alex har skåret 76 kvadratmeter af det antal, hun indtil nu har været vant til.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim om skilsmissen med Alexandra: Det var en mørk tid
Det er dog rigeligt til hende og prins Felix, som først fylder 18 år om to og et halvt år. De to har længe været vant til at være alene hjemme, idet Nikolai har boet på kostskolen ved Næstved.
Når han er færdig der, tyder alt på, at han forlader Danmark for at høste viden og erfaring udenfor landets grænser:
- Nikolai kunne godt tænke sig at studere i udlandet, har Alexandra tidligere sagt om sin ældste søns fremtidsplaner. Så fremover får Joachim og Alexandra væsentligt sværere ved at se deres søn.
LÆS OGSÅ: Dansk stjerne lander sin første Hollywood-hovedrolle
Det er ikke kun boligmæssigt, at grevinde Alexandra nedtrapper. Økonomisk går hun også en sværere tid i møde. Hun besluttede sidste år, at hun ikke længere ønsker at modtage apanage fra det øjeblik, Felix bliver 18 år, hvilket sker den 22. juli 2020.
Dermed mister hun en fast indtægt på 2,4 millioner kroner, som den indeksregulerede apanage lyder på for tiden. Hun skal derfor kompensere for indtjeningen ved at arbejde i stedet, og selv om hun har fået et job som gæsteforelæser på et universitet i USA, er det ikke nok til at erstatte de mange penge fra statskassen. Til gengæld kan hun glæde sig over, at hun tjente 23 millioner kroner på at sælge det gældfri hus, som prins Joachim gav hende på Svanemøllevej i forbindelse med skilsmissen.
LÆS OGSÅ: Grevinden ruster sig til liv uden apanage: Alex scorer job i USA
LÆS OGSÅ: Alexandra afslører: Vores skilsmisse er lykkelig
LÆS OGSÅ: Mary afslører: Sådan friede Frederik