Kongelige søstre samlet igen: Genforenet i Gråsten

Det var et glædeligt gensyn, da Dronning Margrethe endelig kunne se sine søstre samlet igen.

Ikke siden 2019 har dronning Margrethe, 81, dronning Anne-Marie, 74, og prinsesse Benedikte, 77, været samlet. Så glæden var stor, da de tre kongelige søstre i sidste uge igen kunne holde ferie sammen på Gråsten Slot.

- Det er lidt mere end halvandet år siden, dronning Anne-Marie var i København. Men vi har jo telefonen, så derfor føles det ikke som så lang tid, fortalte prinsesse Benedikte i fredags HER&NU ved et arrangement i Dynt ved Broager.

LÆS OGSÅ: Mary på børnehospice: Et herligt møde

Sankthansaften tilbragte de ombord på Kongeskibet Dannebrog, der sejlede søstrene op og ned langs kysten i Sønderborg bugt, så de kunne nyde de mange bål, der var tændt i land. Og i lørdags tog de imod et helt særligt cykelhold, der er på vej rundt i Danmark med med deres hjælperyttere og ressourcepersoner som psykologer, mekanikere, beredskabsfolk.

Holdet del af DIF’s Soldaterprojekt Ride4Rehab, der har til formål at give en gruppe skadede veteraner en fysisk oplevelse med cykling gennem Danmark. Som en overraskelse for deltagerne blev der indlagt et stop ved Gråsten Slot, hvor dronningen kom ud og ønskede deltagerne en fortsat god tur.

Stor reportage og interview med prinsesse Benedikte i næste uges HER&NU.

LÆS OGSÅ: Remee afslører fortid i fængsel

LÆS OGSÅ: Efter gruppedate melder Casper ud: Hun er en fantastisk kvinde