Hurtige Vincent: Kongelige børn i mål

Isabella, Josephine og Vincent har gennemført Royal Runs Family-Mile i København.

Af Kenth G. Madsen - 12. september 2021 kl. 14:22

Kronprinsesparrets tre yngste børn – prinsesse Isabella, 14, og tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent på ti år – deltog søndag i Royal Runs Family-Mile i København.

Og Vincent kom som den første kongelige i mål. Han var blot syv minutter om den 1,6 kilometer lange løbetur rundt i Frederiksstaden, som kvarteret ved Amalienborg hedder.

SE VIDEOERNE: Kronprinsesse Mary møder landsmænd på Lolland

Deres storebror, prins Christian, deltager ikke år på grund af sit indskolingsforløb på Herlufsholm Kostskole, hvor han netop er begyndt i 1.g.

Til gengæld dukkede deres fætter, prins Felix, op blandt løberne, der kom i mål på Amalienborg.

Prins Vincent med sin medalje. (Foto: Bo Nymann)

Mens kronprinsesse Mary startede i Aalborg begyndte kronprins Frederik dagen i Sønderborg, hvor han var sejlet til med kongeskibet Dannebrog.

– Tænk, at det næsten er 2.5 år siden, vi sidst var samlet til Royal Run! Nu kan vi endelig samles igen, og jeg har glædet mig utrolig meget til i dag. Jeg ser frem til en festlig dag rundt omkring i landet, og jeg håber, at alle der deltager eller følger med på sidelinjen, vil få en god oplevelse, sagde han inden løbet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Kronprins Frederik var lykkelig for den store opbakning og for selv at kunne snørre løbeskoene igen.

– Det er dejligt at være i gang igen. Selv har jeg ikke kunnet løbe i tre år, sagde han efter løbet i Sønderborg med henvisning til sine mange skader. Især ryggen har med diskusprolapser sat store begrænsninger for ham.

Kronprins Frederik tager dog revanche i år hvor han udover Sønderborg også løber i Odense og København. I alt er 78.969 tilmeldt de forskellige ruter i landet, hvoraf 38.677 spurter af sted i hovedstaden.

LÆS OGSÅ: Efter trist besked: Tina Lunds forældre opløst i tårer
LÆS OGSÅ: Sus Wilkins om Frejas deltagelse i Vild med dans: Hun er så modig