Kongelige børn enige: Vi står sammen

De kongelige børn har et godt fodboldfællesskab.

Af Kenth G. Madsen - 1. oktober 2022 kl. 11:55

Det er sjældent, de kongelige forsømmer en landskamp i Parken, og da Danmark søndag mødte Frankrig i UEFA Nations League var de på plads igen.

Artiklen fortsætter under billedet

Vincent og Josephine i Parken. (Foto: Kenth G. Madsen)

Iført de rød/hvide farver ankom kronprinsparrets fire børn Prins Christian, 16, Isabella, 15 og de 11-årige tvillinger Josephine og Vincent sammen med deres venner og bekendte i spredt formation.

LÆS OGSÅ: Janni og Karsten frygter fremtiden

Deres smil tilkendegav, at de glædede sig til fodboldbraget, og de kongelige tvillinger udtrykte præcis, hvad fodboldspillet handler om, nemlig sammenhold, og det viste Josephine og Vincent ved at holde sødt om hinanden.

LÆS OGSÅ: WOW: Tessa indtager ikonisk DR-program

På et propfyldt stadion oplevede de kongelige repræsentanter en flot 2-0 sejr over de regerende verdensmestre, hvor de danske drenge styrede kampen fra start til slut.

Prins Christian ankom i rask trav iført praktisk skovmandsskjorte. (Foto: Kenth G. Madsen)

Prinsesse Isabella var af sted med sin veninde som så mange gange før. (Foto: Kenth G. Madsen)