'Konge'-babe springer ud som blogger

Sugar løfter nu sløret for private hemmeligheder på sin nye blog.

Af Emilie Holm Egebro - 17. juli 2015 kl. 14:55

Indenfor de seneste år er blogging vokset massivt i Danmark. Og på grund af denne tendens kan vi efterhånden følge med i mange kendte reality-stjerners hverdag. Nu springer endnu et velkendt ansigt med på bølgen. ‘Konge’-stjernen Kia ‘Sugar’ Sødergreen har nemlig oprettet sig en blog.
– Jeg er fuldkommen jomfru, når det angår at blogge. Jeg har aldrig prøvet det før, men har længe villet prøve det. Så nu vil jeg prøve at springe ud i en ny udfordring, skriver Sugar på bloggen og fortsætter:
– Jeg er på ingen måde en pige, som har forstand på mode og makeup. Jeg er mere en pige, som køber det tøj, der er pænt, og den mascara, som har en flot farve og matcher til makeup-tasken.
LÆS OGSÅ: Sugar og Knaldperlen: Sådan går det i dag
Afslører pinlige ting
Sugar ser ikke sig selv som den typiske blogger, da hun, udover ikke at have styr på mode, heller ikke går op i sund og nærende mad.
– Med hensyn til mad er jeg nok heller ikke den rigtige til at give mad-fif. Jeg spiser et glas nutella på tre dage, og det burde sige rigeligt nok, forklarer Sugar. Istedet vil hun derfor bruge bloggen på noget andet.
– Jeg vil mere fokusere denne blog på, hvad der sker i mit privatliv og på alle de skøre og pinlige ting, som vi alle kan genkende fra vores hverdag. Så jeg håber, at I vil læse med, og at I får et grin eller to med på vejen, slutter Sugar.
Følg Sugar på hendes blog HER!
LÆS OGSÅ: Tilbageblik: Se Knaldperlens vilde scorerejse
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.