Kom med til reality-julefrokost og fest med stjernerne

I aften kan man komme til julefrokost med realitystjernerne, det sker på Den Glade Viking i Odense.

I aften har du muligheden for at komme til fest med realitystjernerne. Her afholdes Danmarks største realityjulefrokost nemlig, og du kan komme med. Arrangementet løber af stablen på Den Glade Viking i Odense, og det er et par festglade reality-gutter, der står bag.

Foto: SBS
Foto: SBS

- Idéen kom fra Troels Frost, Michael Lange og mig, vi tænkte vi trængte til en kæmpe julefrokost, der virkelig bliver snakket om. Derfor vi vælger at holde den på Den Glade Viking, så alle kan deltage og give den gas med os andre festglade folk, fortæller Jesper alias Fissan fra ‘Kongerne af Rømø’, som altså er en af bagmændene til arrangementet.

Der er naturligvis ikke tale om en almindelig julefrokost med sild og flæskesteg. På Den Glade Viking står  menuen på sprut i spandevis og shots i metervis. Og det kan betale sig at komme tidligt. Dørene åbner kl. 22.00, og der er fri bar den første time. Entréen koster 70 kroner, så mon ikke det er hurtigt tjent hjem?

LÆS OGSÅ: Dagens julegodte: ‘Big Brother’-Amanda: Jeg hader julen

Fest med Paradisoer, babes og festkonger

De tre festglade gutter repræsenterer hver især henholdsvis ‘Sommer i Sunny Beach’, ‘Paradise Hotel’ og ‘Kongerne af Rømø’, og så har de inviteret en masse af deres reality-venner med.

Foto: TV3
Foto: TV3

- Der er jo blevet plukket folk fra de forskellige programmer, så vi har samlet et hold, hvor alle kan sammen, og alle er klar på at sætte en ordentlig fest i gang! Der bliver gak og løjer hele aftenen, med sjove juleindslag og ballade, lover Fissan.

I aften kan man altså feste med Bo fra ‘Fristet’, Maja fra ‘Kongerne af Rømø’, Daghan fra ‘Paradise Hotel’, Dolken fra ‘Kongerne af Rømø’, Ida fra ‘Fristet’, Steffan fra ‘Paradise Hotel’, Nadia fra ‘Fristet’, Sogol fra ‘Fristet, Rikke fra ‘Paradise Hotel’, Türker fra ‘paradise Hotel’, Posh fra ‘Kongerne af Rømø’, Carolina fra ‘Fristet’, Joanna fra ‘Fristet, Nick fra ‘Paradise Hotel’, Dolken fra ‘Kongerne af Rømø’ og så selvfølgelig de tre arrangører Fissan, Michael Lange og Troels Frost.

LÆS OGSÅ: Dagens julegodte: Julen gør damerne kælne

Fissan lover støvledans på bordene

Og det er uden tvivl julens bedste chance for at feste med den mennesker, som vi elsker at følge på TV. Arrangementet bliver nemlig kun holdt én gang, og det er på lørdag i Odense, så opfordringen er klar.

Foto: TV3 / Lemche & Serup
Foto: TV3 / Lemche & Serup

- Tag nissehuerne på, og kom ind og dans støvledans hele natten, på bordene selvfølgelig, når det er på den glade viking, lyder opfordringen fra Fissan.

Han lover desuden, at udover fest og farver, så vil Troels fra ‘Sommer i Sunny Beach’ også give den som julemand, så der skulle være tonsvis af gode grunde til at tage til Odense på lørdag og give den gas til Danmarks største realityjulefrokost. Læs mere om arrangementet her.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.